KLID indbyder til medlemsmøde om Cygwin og email-klienter under Linux.
Mødet holdes 30. januar 2002 kl 19-22 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø


* Foredrag om Cygwin ved Jonas Jensen :

Cygwin er Linux-brugerens bedste ven når han er tvunget til at arbejde på
Windows. Det er en wrapper/emulator der bringer et helt gnu/unix-miljø til
Windows-platformen, incl. compiler, shells, XFree86 og alle de programmer man
er fortrolig med fra unix.
Det kan enten bruges som et behageligt alternativ til Windows' command prompt
eller som et komplet udviklingsmiljø til portering af Linux-programmer til
Windows og cross-platform udvikling. Hvis man sidder på Windows og savner sit
yndlings Linux-program, er der meget stor sandsynlighed for at det kan
afvikles på cygwin uden problemer, især hvis det ikke er grafisk.
Mere info på http://cygwin.com


* Foredrag om IMAP/POP3/Webmail ved Troels Liebe Bentsen 

Når posten først ligger på serveren har man flere mulighedder for at lade
sine brugere hente den, men hvilken post server er den bedste og
hvad dækker bedste ens behov, hvilken server vælger man: Cyrus IMAP,
Courier IMAP og University of Washington IMAP? Hvad er der af Webmail
løsninger og er det noget ens brugere kan arbejde i og hvad giver det af
fordele? Hvilke filsystemer vælger man så med de forskellige løsninger,
er det Reiserfs, XFS eller Ext3 der giver den bedste sikkerhed kontra
performance?

Alle er velkomne. Mødet er gratis for medlemmer af KLID og DKUUG
såfremt man har tilmeldt sig på
http://www.klid.dk/arrangementer/tilmelding.php3?o=al&eventid=1011959670
Entréen for andre er 50 kr, hvis man er tilmeldt. Det koster 50 kr ekstra,
hvis man kommer uanmeldt. Tilmelding lukker dagen før mødet.