KLID indbyder til møde om forbrugerinformationen og Open Source Mødet holdes torsdag d 23. januar 2003 kl 19-22 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø Forbrugerinformationen er den første danske offentlige myndighed, der har vedtaget en open source-strategi, og baserer idag alle webaktiviteter på udelukkende open source. Morten Ellegaard, IT-Chef i Forbrugerinformationen vil fortælle om baggrunden for FIs open source-strategi, og give en gennemgang af den aktuelle opsætning i FI. Afslutningsvist vil Forbrugernes open source-hjemmeside 'nordicos.org' bliver præsenteret. Det er et projekt financieret af Nordisk Ministerråd, der har til formål at samle alle forbruger-relevante open source-programmer et samlet sted. Portalen forventes åbnet den 1. juni 2003. Vel mødt Keld Simonsen Mødeansvarlig: Keld Simonsen. Alle er velkomne. Mødet er gratis for medlemmer af KLID og DKUUG såfremt man har tilmeldt sig på http://www.klid.dk/arrangementer/enkeltarrangement.php3?o=al&eventid=1039744509 Entréen for andre er 50 kr, hvis man er tilmeldt. Det koster 50 kr ekstra, hvis man kommer uanmeldt. Tilmelding lukker dagen før mødet.