KLID indbyder til møde om TCO - Total Cost of Ownership. Mødet holdes onsdag d 25. februar 2004 kl 19-22 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø. Videnskabsministeriet, Amtrådsforeningen og Kommunernes Landsforening har iværksat et projekt hvor en Open Source-desktop skal evalueres i forhold til en proprietær desktop. I denne forbindelse er der udviklet et evalueringsværktøj, der skal kunne fungere som et beslutningsstøtteværktøj til de institutioner, der overvejer at skifte platform. Oplægget vil dels kort beskrive det samlede projekt, dels selve evalueringsmodellen og dels hvilke vanskeligheder og bindinger de offentlige institutioner befinder sig i i denne sammenhæng. Foredragsholder er Michael Hald, som har været konsulent i Kommunernes Landsforening KL, kontoret for administration og IT-strategiske problemstillinger i over 10 år, både som konsulent i kommuner og som repræsentant for KL i diverse sammenhænge. Vel mødt Keld Simonsen Mødeansvarlig: Keld Simonsen. Alle er velkomne. Mødet er gratis for medlemmer af KLID og DKUUG og PROSA såfremt man har tilmeldt sig på http://klid.dk/arrangementer/enkeltarrangement.php3?o=ww&eventid=1076571112 Entréen for andre er 50 kr, hvis man er tilmeldt. Det koster 50 kr ekstra, hvis man kommer uanmeldt. Tilmelding lukker dagen før mødet.