Nu med rigtig adresse for tilmelding... KLID inviterer til foredrag Henrik Biering: Næste generation af OpenID Lørdag d 30. marts 2012 kl 14:00-15:00 på Valdemarsgade 4, 2. sal, 1655 København V Bagefter er der generalforsamling I KLID. Henriks intro til præsentationen: Henrik Biering, bestyrelsesmedlem i OpenID Foundation, vil fortælle om den ny generation af OpenID standarder og tjenester. Den ny tredje generation af OpenID hedder OpenID Connect og er snart klar til brug. Indledningsvis gennemgås fordele og ulemper med de to tidligere generationer af OpenID og hvilke krav og ønsker der har været til OpenID Connect. Hvordan foregår arbejdet i OpenID Foundation, hvem står bag udviklingen, hvilke teknologier baserer OpenID Connect sig på? Hvad findes der af biblioteker og hvordan kan man få testet sin implementation for interoperabilitet? "Account Chooser" er en relateret service fra OpenID Foundation, der skal hjælpe med at løse den såkaldte "Nascar" problematik, der opstår, når et website ønsker at tilbyde login med mange forskellige identitetsprovidere. Der er planer for brug af OpenID Connect og Account Chooser til alt fra sociale webtjenester over medie- og e-handelssider til enterprise og government applikationer. Hvad er de forventede brugsscenarier og hvordan kan sikkerhed og privacy håndteres? Afslutningsvis diskuteres situationen i Danmark, hvor der er initiativer til at komme på forkant med udviklingen indenfor identitetsbaserede tjenster, tilpasse standarderne til danske og europæiske forhold, samt skabe grobund for en kommende erstatning for NemID. Entré gratis for medlemmer af KLID, DKUUG og Prosa ved tilmelding senest dagen før. For andre koster det 50 kr. Kommer man uden tilmelding koster det 50 kr ekstra. Tilmelding på: http://klid.dk/arrangementer/tilmelding.php3?o=kl&eventid=1362250277 Videresend gerne invitationen til andre. Vel mødt. Keld Simonsen Se videoer fra tidligere møder på http://ftp.klid.dk/ftp/video/