Nyhedsbrev fra KLID juni 2017 Hermed lidt nyheder om KLIDs arbejde Vi kører fortsat ftp-serveren, med sponsering af bundkort og diske fra DKUUG, maskine af Allan Jacobsen, serverplads og net fra DTU samt diske købt for bl.a. medlemskontingenterne. Vi planlægger en række møder og kurser, bl.a. med Richard Stallman, og bl.a. med ITPOL, PROSA og Retspolitisk Forening. Vi arbejder med erhvervspolitiske sager, bl.a. udbudsregler, hvor det offentlige skal overholde udbudsloven, og der skal være bedre muligheder for at byde for mindre virksomheder. Virksomheder der ikke kan garantere mod udlevering af personfølsomme data til fremmede magter, skal udelukkes fra offentlige udbud. (ala tyske no-spy klausuler) Der skal laves offentlige standardkontrakter der er velegnede til open source. Vi har et samarbejde med PROSA om Open Source i kommuner og regioner. Vi arbejder med ISO standardisering af Linux Standard Base og Linux internationalisering, tastaturer, universel personlig profil, valg af sprog på websider samt C programmeringssproget. Vi arbejder med forskellige forbedringer af Internettet, bl.a mht. at al kommunikation på nettet skal krypteres. Vi arbejder praktisk med overvågningsproblematikker, bl.a. omkring nemid, hvor vi bruger en netbank uden NemID. Vi forsøger at fremme open source i EU. Vi støtter oversættelsen til dansk af open source. Vi arbejder med værktøjer til dansk stavekontrol. Vi arbejder for at blive anerkendt af Erhvervsstyrelsen som udtaleberettigede i et antal sammenhænge. Vi er med til afholdelse af forskellige møder med Folketingets IT-ordførere, hvor vi fremfører Foreningens politik.. Vi er med i forskellige politiske tiltag, hvor vi bl.a. afgiver høringssvar fx om ny NemID, og logning, og vi er med til sammen med fagforeningen Prosa og andre at lave skriftlige oplæg om det offentliges IT-politik. Se mere på KLIDs web- og wiki-sider: klid.dk og wiki.klid.dk Kunne du være interesseret i at være medlem af KLID, så er kontingentet: 200 kr for enkeltmedlemmer 500 kr for firmamedlemmer. Altsammen er uden moms da vi er blevet afregistreret for momsen. Man kan på anfordring få en faktura/kvittering. Medlemmer, der allerede har betalt, bedes se bort fra denne påmindelse. Beløbet indsættes på konto 9865-0003093020 med et K for Kontingent og email-adresse, fx k keld@keldix.com Med dit medlemskab kan du bidrage til at støtte dette arbejde. Og du er også velkommen til at komme med idéer og give en hånd med. Med venlig hilsen Keld Simonsen Formand for KLID.