GLFPD: Linux på dansk

Gruppen for Lokalisering af Frit Programmel til Dansk - GLFPD - er en arbejdsgruppe omkring at gøre Linux så godt tilpasset danske forhold som muligt.

Resultater af dette arbejde er bl.a:

GLFPD mødtes tidligere ca. en gang om måneden, fortrinsvis på IRC. Nu om dage mødes vi sjældent, måske til fælles arrangementer. Der er lavet et sæt møderegler. Her er referaterne af møderne:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13-irc 14-irc 15-irc 16-irc 17-irc 18-irc 19-irc 20-irc 21-irc 22-irc 23-irc 24

En opgaveliste for GLFPD findes.

GLFPD har en wiki.

GLFPD har en officiel webside.

Hele GLFPD mailboks er tilgængelig via Gmane.

GLFPD har medlemmer fra forskellige Linux grupper, bl.a. SSLUG, KLID, og flere medlemmer fra det jyske. Det forsøges at samle så mange af de frivillige oversættere som muligt, og koordinere arbejdet. Vi har deltagelse af oversættere af Gnome, kde, Ubuntu, Fedora, Opensuse, Mandrake, gnu, LibreOffice.org, Mozilla mm. Vi laver også en del omkring stavekontrol, med Den Store Danske Ordliste (DSDO) som markant produkt samt en aftale med Dansk Sprognævn om at vi har deres ordliste fra Retskrivningsordbogen 2001, og indsats omkring APIer og administration af hele arbejdet. Desuden beskæfter vi os med standardisering.

Hvis du har lyst til at deltage aktivt i arbejdet kan du komme med i gruppen ved at sende en email til majordomo@klid.dk med en linje "subscribe dansk din-email" i brevkroppen eller til keld@klid.dk. Du må meget gerne sende en introduktion af dig selv til listen og fortælle om hvad du har lyst til at lave, og dine erfaringer indenfor området. Man framelder sig ved at skrive det samme som nævnt ovenfør, dog "unsubscribe" i stedet for "subscribe".

GLFPD hed tidligere HSDG som stod for HjemmeSafteDanskGruppen - et eksempel på at dansk er et dejligt sprog hvor man selv kan konstruere vilkårligt lange ord. Dette navn blev dannet på et af de første møder hvor der blev serveret solbærsaftevand.