Afsnittet Meddelelser

Dette afsnit indeholder tilvalg som påvirker meddelelsesloggen.



Vis om afspilning af en fil mislykkes

Dette tilvalg fortæller KPlayer om meddelelsesloggen skal vises automatisk eller ej hvis KPlayer støder på en fejl når en fil afspilles. Hvis tilvalget er aktiveret, viser KPlayer loggen og viser den seneste meddelelse fra den første fil med en fejl, så du kan se hvad fejlen var. Hvis tilvalget ikke er aktiveret, viser KPlayer i stedet ordet Fejl i den venstre del af statuslinjen, og derefter kan du venstreklikke på den for at vise meddelelsesloggen.

Vis inden afspilning

Dette tilvalg fortæller KPlayer om meddelelsesloggen skal vises inden en fil begynder at afspilles. Markér det hvis du altid vil se meddelelser fra MPlayer mens en fil afspilles.

Vis efter afspilning

Dette tilvalg fortæller KPlayer om meddelelsesloggen skal vises efter en fil er afspillet. Markér det hvis du altid vil se meddelelser fra MPlayer efter en fil er afspillet.

Ryd inden afspilning

Dette tilvalg fortæller KPlayer om alle tidligere meddelelser skal fjernes inden afspilning af en fil begynder. Hvis du markerer dette tilvalg, og også tilvalget for at vise meddelelser ved fejl, beholder KPlayer meddelelser fra filer med fejl indtil afspilning stoppes, så du har en chance for at udforske fejlen.