Scripter

Konversation levereres med nogle praktiske scripter som du kan køre fra programmet. For at køre et script under et kanalfaneblad, DCC-faneblad eller serverfaneblad, indtastes en kommando på formen

/exec script [parametre]

som kører et script som hedder script og sender det (valgfrie) parametre.

Skriv for eksempel følgende kommandoer i et kanalfaneblad

/exec kdeversion

for at sende dine KDE- og Qt-versionsnumre til kanalen.

/exec cmd uname -a

kører scriptet cmd, og sender uname -a til det. Det sender din Linux-versionsstreng til kanalen.

For at få en liste over alle tilgængelige scripter, indtastes følgende kommando i en terminal:

ls $KDEDIR/share/apps/konversation/scripts

Du kan skrive dine egne scripter. Scripter er skalscripter og kan skrives med hvilket som helst skalsprog, såsom bash, perl eller python. Når Konversation kører et script, er de første tre parametre som sendes til scriptet:

Her er et eksempel på et skalscript (cmd).

#!/bin/sh

# Kører en kommando og skriver resultatet ud i Konversation.

PORT=$1;
SERVER=$2;
TARGET=$3;
shift;shift;shift;

$@ | while read line; do dcop $PORT Konversation say $SERVER "$TARGET" "$@: $line"; done

Bemærk at scriptet bruger DCOP til at kommunikere med Konversation. Kommandoen /say gør at udskriften sendes til kanalen som en normal meddelelse. For at vise noget under fanebladet uden at sende det til andre brugere, bruges info i stedet. Kig i eksisterende scriptfiler for flere eksempler på at skrive scripter.

For at kunne køre et script som du har skrevet, skal du installere det ved at kopiere det til $KDEDIR/share/apps/konversation/scripts eller til $HOME/.kde/share/apps/konversation/scripts. Du skal også give filen kørerettigheder, for eksempel med chmod a+x mit_script.