Flere funktioner

Linje-for-linje og tegn-for-tegn sammenligningsvisning

Ved at bruge mulighederne en grafisk farveskærm har, viser KDiff3 nøjagtigt hvad forskellene er. Når du skal lave mange kodegennemgange, vil du kunne lide dette.



Se forskelle i blanke tegn med et blik

Mellemrum og tabulatorer som er forskellige ses. Når linjer kun er forskellige i mængden af blanke tegn ses det med et blik i sammendragssøjlen til venstre. (Ikke flere problemer hvis nogen ændrer indrykningen.)



Trevejssammenligninger

Analysér tre filer og se hvor de adskiller sig.

Venstre/midt/højre vindue kaldes A/B/C og har blå/grøn/magenta farve.

Hvis en fil er den samme og en anden anderledes for en linje, så viser farverne hvilken fil der er anderledes. Den røde farve betyder at begge de andre filer er forskellige.



Bekvem sammenfletning af to eller tre inddatafiler

KDiff3 kan bruges til at sammenflette to eller tre inddatafiler og sammenfletter automatisk så meget som muligt. Resultatet vises i et redigerbart vindue hvor de fleste konflikter kan løses med et enkelt museklik. Vælg knapperne A/B/C i værktøjslinjen for at vælge kilden som skal bruges. Du kan også vælge mere end en kilde. Eftersom udskriftsvinduet er en editor, kan til og med konflikter som behøver yderligere korrigering løses her uden at kræve et andet værktøj.

Og ...

  • Hurtig navigering via knapper.

  • Et museklik i sammendragssøjlen synkroniserer alle vinduer så samme position vises.

  • Markér og kopiér fra hvilket som helst vindue, og indsæt i resultatvinduet for sammenfletning.

  • Oversigtssøjle som viser hvor ændringer og konflikter er.

  • Farverne kan justeres efter dine specifikke ønsker.

  • Justerbar fanebladsstørrelse.

  • Valgmulighed for at indsætte mellemrum i stedet for tabulatortegn.

  • Åbn filer bekvemt via dialoger, eller angiv filnavn på kommandolinjen.

  • Søg efter strenge i alle tekstvinduer. Søg (Ctrl-F) og Søg igen (F3).

  • Vis linjenummer for hver linje.

  • Indsæt klippebordet eller træk tekst til et inddatavindue for sammenligning

  • Netværksgennemsigtighed via KIO.

  • Kan bruges som en forskelsviser i KDevelop 3.

  • Tekstombrydning af lange linjer.

  • Støtte for Unicode, UTF-8 og andre kodninger.

  • Støtte for sprog som læses fra højre til venstre.