Indsæt eller slip inddata

Sommetider vil du sammenligne dele af en tekst som ikke er en egen fil. KDiff3 lader dig også indsætte tekst fra klippebordet i det inddatavindue for sammenligning som har fokus. Sammenligningsanalysen sker så med det samme. I åbningsdialogen behøver du så ikke at angive filer, men kun at lukke den via Annullér.

Du kan også bruge træk og slip: Træk en fil fra en filhåndtering eller markeret tekst fra en editor og slip den på et inddatavindue til sammenligning.

Hvad er idéen? Sommetider indeholder en fil to lignende funktioner, men at kontrollere hvor ens de virkelig er bliver en stor anstrengelse hvis du først skal oprette to filer og derefter indlæse dem. Nu kan du helt enkelt kopiere, indsætte og sammenligne de relevante afsnit.

Bemærk

Bemærk: For øjeblikket kan du ikke trække noget fra KDiff3. Det understøttes kun at slippe inddata i sammenligningvinduet.

Advarsel

Visse editorer tolker stadigvæk træk og slip til et andet program som klip ud (i stedet for kopiér) og indsæt. De oprindelige data kan derfor gå tabt.