KDEPrint -- Forskellig brug for forskellige mennesker

KDEPrint har forskellige ansigter for forskellige folk.

Hvad brugere og administratorer kan gøre med KDEPrint

KDEPrint tillader brugere og/eller administratorer, afhængig af deres rettigheder, at få adgang til udskrifts-undersystemer (CUPS, LPD, RLPR, LPRng, PDQ osv.) gennem en grafisk KDE-grænseflade (GUI). Ved brug af KDEPrint kan de udskrive, administrere job, printere og printerdæmonen, alt på en behagelig måde.

Erfarne brugere vil kunne lide muligheden for at stikke et fungerende filter for udskriftsdata mellem uddata fra deres program og inddata til det valgte udskrifts-undersystem. Nogle eksempler på dette leveres allerede med “almindeligKDEPrint. Læs videre.

Hvad KDE-udviklerne kan gøre med det...

Hvis en KDE-udvikler har brug for adgang til udskrift fra sit program, behøver han/hun ikke indkode udskriftsfunktionerne fra bunden af. Før KDE 2.2 blev denne service givet af QPrinter-klassen, en biblioteksfunktion fra Qt™-værktøjssamlingen. QPrinter-klassen afhang af den forældede “Linje Printer Dæmon” (LPD). KDEPrint-biblioteket baseres fast på det mere moderne "Common UNIX® Printing System" (CUPS), mens den på samme tid bevarer bagud kompatibilitet med LPD og andre ældre eller mindre udviklede udskrifts-systemer. Den lader også “lader døren være åben” for nye udviklinger der måtte opstå.

For at KDE-udviklerne skal kunne bruge den nye KDEPrint-klasse i deres programmer, kræves der blot minimale ændringer i deres kode: for hvert kald af QPrinter, skal de blot ændre dette til KPrinter. Erstatning af ét (!) bogstav nogle få steder, og så er de automatisk færdige; deres program kan nu bruge alle egenskaber i det nye KDEPrint bibliotek.

Mere ambitiøse udviklere, eller de der har specielle krav kan gøre mere: på trods af KDEPrint's egenskabsrige rammer, kan de stadigvæk brugerindrette udskriftsdialogen for deres program ved at lave et ekstra “Faneblad”, hvor deres udvidelse til standard-KDEPrint vil kunne føle sig rigtig hjemme.

Den sidstnævnte egenskab er ikke blevet brugt særlig meget indenfor KDE indtil videre, da udviklerne endnu ikke er fuldt klare over KDEPrint's styrke. Forvent mere af dette i den nære fremtid. Et eksempel jeg opdagede er KCron-programmet. Det lader dig redigere crontab gennem et GUI. Udviklerne har implementeret en udskriftsegenskab der lader dig (eller root) vælge om du ønsker at udskrive hele crontab (for alle brugere) eller blot den del der er markeret. Du kan se virkningen på KDEPrint i følgende skærmbilleder.

Dette billede giver et eksempel fra KCron-redskabet.


KCron-udviklerne lader dig vælge at skrive hele cron tabellen ud eller blot den markerede del af den.

Dialogen til at indstille KCron's udskriftstilvalg: det ekstra faneblad der hedder Cron-indstillinger er indefra KCron, ikke KDEPrint; det er en speciel udvidelse tilføjet af KCron-udviklerne til udskriftsformål, det kommer ikke fra, men udføres af KDEPrint. Udviklere af andre programmer kan frit implementere deres egne ting, hvis de føler der er behov for det.


KCron's tilføjelse til KDEPrint-dialogen.

KCron's tilføjelse til KDEPrint-dialogen.


Hvad KDEPrint tilbyder til alle...

KDEPrint's nem-at bruge grænseflade for alle understøttede udskrifts-undersystemer eliminerer naturligvis ikke de basale traditionelle svagheder i nogle af disse systemer. Men det glatter de rå kanter ud. Forskellige brugere kan bruge forskellige udskriftssystemer på den samme felt. En bruger står frit for endog at skifte udskrifts-undersystemet “midt i det hele”, fra udskriftsdialogen, for det næste job. (Dette er muligt hvis forskellige systemer er installerede på en sådanmåde at de ikke “går i vejen for hinanden”.)

De fleste UNIX®-brugere er vant til LPD udskrift. LPD giver kun meget basale udskriftsfunktioner, er meget ufleksibel og udnytter ikke de mange muligheder i mere moderne udskriftssystemer såsom CUPS. Selvom det også virker eksternt over en vilkårlig afstand (som enhver TCP/IP-baseret protokol), manglerLPD bi-direktionel kommunikation, godkendelse, adgangskontrol og krypteringsstøtte.

KDEPrint kan bruge CUPS til at understøtte:

  • Forespørgsel på LAN for tilgængelige printere,

  • Basal-, Digest- og Certifikat-godkendelse,

  • Adgangskontrol baseret på IP-adresser, netadresser, netmasker, vært- og domænenavne,

  • og 128-Bit TLS eller SSL3 kryptering af udskriftsdata, for at forhindre hemmelige lyttere eller i det mindste at gøre det meget sværere.

Dette gør KDEPrint en meget mere robust og troværdig løsning end at bruge den ærværdige LPD.

Hvordan får man adgang til KDEPrint

Du får adgang til KDEPrint eller dele af den på fire forskellige måder:

  • Gennem dine programmer: hvis du kalder udskriftsdialogen (enten Fil+Udskriv...) eller knappen med den lille printerikon på; dette åbner udskriftsdialogen.

  • gennem den skrevne kommando kprinter i et terminal eller et Konsole-vindue eller fra Kør kommando... mini-CLI-vinduet: dette åbner også udskriftsdialogen.

  • fra -knappen ved at starte KControl, og så gå til System+Udskriftshåndtering. Dette åbner for KDEPrint-administration som en del af KDE's kontrolcenter og også tillader dig at skifte til andre dele af KControl

  • fra en kommandolinje (Konsole eller mini-CLI) skrives kcmshell printmgr. Dette åbner kun KDEPrint-delen af KControl for at ændre din opsætning


Start af kprinter-dialogen fra et Kør kommando...-vindue.

Start af kprinter-dialogen fra et Kør kommando...-vindue.


Her er en Kivio-tegning af kprinter-dialogen som den kommer frem efter den er startet... Du kan altid tilføje en ny printer ved at klikke på den lille Guide-knap (markeret rød/gul i denne tegning).


kprinter-dialog startet (Kivio kladdetegning)

kprinter-dialog startet (Kivio kladdetegning)