Server generel indstilling

Server generel indstilling gøres på denne skærm. Den inkluderer:

Fanebladsvinduet til at indstille CUPS-server generel opsætning tillader dig ændring af standardværdierne. Klik på det lille spørgsmålstegn og så på et af felterne for at få en “Hurtighjælp” om betydningen af indstillingen.

Hvis du er usikker, så lad det være og gå til den originale CUPS dokumentation først. Hvis din CUPS dæmon allerede kører, er den læsbar fra Konqueror ved at pege på URL'en http://localhost:631/documentation.html.

Der skal du først “blive venner” med Software Administrator-manualen. Ellers, hvis for eksempel CUPS-dæmonen ikke kører, så prøv at kigge i dit lokale filsystem, som standard på /usr/share/doc/cups/ eller /usr/share/doc/cups/documentation.html.


Dialogen til at indstille CUPS-serverens generelle opsætning: Server-navn, Admin-e-mail, Server-bruger, Server-gruppe, Ekstern-brugernavn
Servernavn

Værtsnavnet for din server, som averteret til verden. Som standard vil CUPS bruge værtsnavnet for systemet. For at sætte standard-serveren brugt af klienter, se client.conf-filen.

Indtast for eksempel myhost.domain.com

Dette er værtsnavnet der rapporteres til klienter. Skulle du nogensinde komme ud for mærkelige problemer med at få adgang til serveren, puttes dens IP-adresse her for problemløsning. På denne måde eliminerer du alle potentielle navneresolutionsproblemer; og du kan nemmere finde ud af hvad det egentlige problem er.

Administrators e-mail

Dette er e-mail-adressen som alle klager eller problemer sendes til. Som standard vil CUPS bruge “root@hostname”.

Indtast for eksempel root@myhost.com.

Bemærk

I modsætning til hvad hurtighjælp foreslår, er det også lovligt at sende en e-mail fuld af ros og entusiasme om CUPS og KDEPrint til serveradministratoren.

Server-bruger

Brugeren som serveren kører under. Normalt skal dette være lp, men du kan indstille ting for en anden bruger om nødvendigt.

Bemærk

Serveren køres som root i begyndelsen for at understøtte standard IPP-porten på 631. Den ændrer bruger når et eksternt program køres.

Indtast for eksempel lp.

Dette er den UNIX® brugerkonto som filtre og CGI-programmer kører under. CGI-programmer er ansvarlige for at vise dig den rare internetadministration-grænseflade der er adgang til via http://localhost:631/).

Advarsel

Der er intet behov for at sætte Bruger-direktivet til root, så gør aldrig dette, da det kun betyder farer. Skulle nogen opdage sikkerhedsrisici i et af de brugte filfiltre, printerdrivere eller CGI-programmer, kan han køre vilkårlige kommandoer på dit system eksternt, med root-privilegier. Brug altid en ikke priviligeret konto for server-direktivet Bruger.

Servergruppe

Gruppen som serveren kører under. Normalt skal dette være sys, du kan imidlertid indstille ting for en anden gruppe efter behov.

Indtast for eksempel sys.

Eksternt brugernavn

Navnet på brugeren knyttet il ikke godkendt adgang fra eksterne systemer. Som standard remroot.

Dette navn vil vise sig i logfiler og i forespørgsler om job-ejeren osv., for alle ressourcer og steder for CUPS-serveren der er indstillet til at tillade adgang uden godkendelse. Godkendte indgange vil bære deres godkendte navne.