Supplementerende programmer

Følgende programmer køres af kdm på forskellige trin af en session. De er typisk skal-scripter.

Opsætnings-, opstarts- og nulstillingsprogrammerne køres som root, s de skal være forsigtige med sikkerhed. Deres første argument er auto hvis sessionen er resultatet af at logge på automatisk, ellers videregives ingen argumenter til dem.

Opsætningsprogram

Xsetup-programmet køres efter X-Serveren er startet eller nulstillet, men før velkomstprogrammet tilbydes. Dette er stedet at ændre rodbaggrunden (hvis UseBackground er deaktiveret) eller få andre vinduer frem der skal vise sig på skærmen sammenmed velkomstprogrammet.

Udover det der angives i ExportList, videregives følgende miljøvariabler:

DISPLAY

det tilknyttede skærmnavn

PATH

værdien af SystemPath

SHELL

værdien af SystemShell

XAUTHORITY

kan sættes til godkendelsesfilen

DM_CONTROL

værdien af FifoDir

Bemærk at eftersom kdm griber tastaturet, vil ingen andre vinduer kunne modtage inddata fra tastaturet. De vil imidlertid kunne interagere med musen. Vær klar over de potentielle sikkerhedshuller her. Hvis GrabServer er sat, vil Xsetup ikke kunne forbinde til skærmen i det hele taget. Ressourcer for dette program kan puttes ind i filen der hedder Resources.

Opstartsprogram

Xstartup-programmet køres som root når brugeren logger på. Dette er stedet hvor kommandoer som tilføjer indgange til utmp (programmet sessreg kan være nyttigt her), montere brugernes hjemmemapper fra filservere, eller afbryder sessionen hvisnogle krav ikke bliver mødt (bemærk dog at på moderne systemer, bliver disse opgaver allerede varetaget af PAM-moduler).

Udover det der angives i ExportList, videregives følgende miljøvariabler:

DISPLAY

det tilknyttede skærmnavn

HOME

brugerens arbejdsmappe i begyndelsen

LOGNAME

brugernavnet

USER

brugernavnet

PATH

værdien af SystemPath

SHELL

værdien af SystemShell

XAUTHORITY

kan sættes til godkendelsesfilen

DM_CONTROL

værdien af FifoDir

kdm venter indtil dette program afslutter før det starter brugerens session. Hvis afslutningsværdien for dette program ikke er nul, afslutter kdm sessionen og starter en anden omgang godkendelse.

Sessionsprogram

Xsession-programmet er den kommando som køres som brugerens session. Det køres med den godkendte brugers tilladelser. Et af nøgleordene failsafe, default or custom, eller en streng til eval af en Bourne-kompatibel skal videregives som første argument.

Udover det der angives i ExportList, videregives følgende miljøvariabler:

DISPLAY

det tilknyttede skærmnavn

HOME

brugerens arbejdsmappe i begyndelsen

LOGNAME

brugernavnet

USER

brugernavnet

PATH

værdien af UserPath (eller SystemPath for root's brugersessioner)

SHELL

brugerens standardskal

XAUTHORITY

kan sættes til en ikke-standard godkendelsesfil

KRBTKFILE

kan sættes til et Kerberos4 credentials cache-navn

KRB5CCNAME

kan sættes til et Kerberos5 credentials cache-navn

DM_CONTROL

værdien af FifoDir

XDM_MANAGED

vil indeholde en komma-adskilt liste af parametre som sessionen måske vil finde interessant, såsom stedet hvor kommandoen FiFo er og dens muligheder, og hvilket konversation-plugin der blev brugt til at logge pån

DESKTOP_SESSION

navnet på den session brugeren har valgt at køre

Nulstillingsprogram

Symmetrisk med Xstartup, køres Xreset-programmet efter brugersessionen er afsluttet. Kørt som root bør det indeholde kommandoer der fjerner virkningen af kommandoer i Xstartup, fjerner indgange fra utmp eller afmonterer mapper fra filservere.

De miljøvariabler der blev videregivet til Xstartup bliver også videregivet til Xreset.