IRC

IRC (Internet Relay Chat) har eksisteret meget længere end de fleste direkte meddelelsessystemer, og har stadigvæk udbredt brug. Den er i hovedsagen konstrueret for gruppekommunikation (mange til mange) i diskussionsgrupper som kaldes kanaler, men tillader også en-til-en kommunikation.

Kanalen #kde findes under IRC-serveren Freenode, som sørger for et interaktivt miljø til koordinering og understøttelse af partnerstyrede projekter, inklusive — og med særlig betoning på — de som er relaterede til frit programmel og projekter med åben kildekode, såsom KDE.

Selvom Kopete har et IRC-plugin, og håndterer både kanaler og aliasser godt, vil de som er IRC-brugere måske alligevel foretrække en klient som er konstrueret netop til den rolle, hvilket er hvad Konversation er. Det understøtter funktioner såsom at give og tage operatørsstatus, bandlysning, enkel ændring af alias, speciel kanalunderstøttelse for kodeord og indbydelser, og andre ting som avancerede IRC-brugere forventer sig. Det er også meget bedre til at håndtere store kanaler såsom #debian. Hvis du har anvendt en anden avanceret IRC-klient tidligere, bør du ikke have nogle problemer med at bruge Konversation.