Systemadministration

J Hall

Dette modul giver mulighed for at indstille forskellige aspekter af bootloaderen og kernen, og hjælper dig med at udføre forskellige systemopgaver. De fleste af disse sektioner kræver root-kodeordet for at kunne udføre ændringer.

Boot-håndtering (LILO)

Hvis du anvender den populære bootloader LILO, så vil denne sektion give dig mulighed for at konfigurere den. Du kan indstille hvor bootloaderen skal installeres, sætte en tidsfrist på LILO-bootskærmen og du kan tilføje og ændre kerner til bootlisten.

Dato & tid

Dette konfigurationsmodul giver dig mulighed for at indstille systemets dato og tid, og du kan angive en tidszone. Disse indstillinger er systemglobale.

Skrifttype-installering

Her konfigurerer du både personlige og systemglobale skrifttyper. Du kan installere nye skrifttyper, slette gamle og forhåndsvise de skrifttyper du har installeret. Som standard vises dine personlige skrifttyper. For at ændre de systemglobale skrifttyper, skal du klikke på knappen Administrator-tilstand.

IBM Thinkpad Laptop

Dette modul giver mulighed for at konfigurere de specielle taster på en IBM Thinkpad-computer. Du skal bruge modulet “nvram” for at kunne udnytte disse muligheder.

Linux-kerne

Hvis du kører KDELinux® er der et KControl-modul til at oprette og ændre konfigurationsfiler for en Linux®-kerne. Denne funktionalitet er kompatibel med kerner fra før 2.5.

Login-håndtering

Dette modul giver mulighed for at konfigurere KDE-loginhåndteringen. kdm er en avanceret login-håndtering med mange muligheder. Den understøtter brugerskift og grafisk netværkslogin, og der er rig mulighed for at tilpasse udseendet. Læs kdm-håndbogen for flere oplysninger.

Stier

Med denne dialog kan du konfigurere de placeringer i filsystemet hvor bestemte vigtige filer gemmes som standard. Skrivebord-mappen indeholder alle filer på dit skrivebord. Autostart-mappen indeholder filer eller links til filer som du ønsker at KDE skal starte, og Dokument-mappen er den mappe hvor KDE-programmer som standard vil åbne og gemme dokumenter.

Sony Vaio Laptop

Med dette konfigurationsmodul kan du ændre indstillinger der er specifikke for Sony Vaio-computere. Hvis du har en Sony Vaio, skal du installere “sonypi”-driveren for at bruge denne sektion.

Relaterede oplysninger