Indstil nyhedsgruppekonto

Nu skal vi fortælle KNode hvor vi henter nyheder og hvor artikler skal sendes senere. I listen til højre, findes det en indgang som hedder Konti. Klik på den og vælg fanebladet Nyhedsgruppeservere, eftersom vi vil indstille nyhedsgruppekontoen først. Listen med konti er stadigvæk tom.

For at lave en ny konto klikkes på Tilføj.... Følgende dialog vises:


Dialogen Ny konto

Dialogen Ny konto


Navn

Feltet Navn kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet Min nyhedskonto.

Server

Næste felt hedder Server. I modsætning til feltet Navn, er det vigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og du skulle kunne få den fra din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du finde ud af det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. (Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.)

I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet news.server.dk. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver.

Port

Du behøver formodentlig ikke ændre den fra standardværdien i de fleste tilfælde.