Tidszoner

Jason Harris

Jorden er rund, og Solen skinner altid på halvdelen af Jorden. Men den del af Jorden Solen skinner på, skifter hele tiden fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Vi oplever dette som dagens gang hvorend vi er på Jorden. På et hvilket som helst tidspunkt er der områder på Jorden der bevæger sig fra den mørke del af Jorden til den oplyste del (det er det vi kalder solopgangen til daglig). Samtidig bevæger et område på den anden side af Jorden sig fra sollyset ind i skyggen (det kalder vi så solnedgang). Så på samme tid oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tid på dagen (skolebørn møder ved 8 - 9 tiden over hele Jorden).

Denne overensstemmelse opnås ved at dele jordkloden op i 24 lodrette stykker kaldet tidszoner. Den lokale tid er den samme overalt indenfor samme tidszone, men klokken er en time mindre end klokken i nabozonen mod øst. Dette er dog en let forsimplet fremstilling. De rigtige tidszoners grænser er ikke rette lodrette linjer, fordi de ofte følger landegrænser og andre politiske hensyn.

Fordi den lokale tid altid tiltager med en time hver gang du passerer ind i en ny tidszone på vej østpå, ville du komme en dag foran hvis du tog østpå og passerede alle 24 tidszoner. Dette paradoks har man løst ved at definere den internationale datolinje. Datolinjen er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter stedder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander fx før det lettede. Ø-staten Fiji ligger på begge sider af datolinjen, så hvis du har haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan du tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen.