Et typisk spil

Nedenunder ses et typisk spil som er i gang. Helten (grøn) er på niveau fire i det avancerede øvelsesspil (“Avanceret øvelse”). Vinduets statuslinje viser hvor mange liv han har tilbage, og hvor mange points han har samlet. Det viser også at der er et vink tilgængeligt for niveauet (som der altid er i øvelsesspillene) og at spillet er stoppet (for at tage dette skærmaftryk), men kan fortsættes ved at trykke på P eller Esc.

Helten startede længst oppe til venstre, gravede et hul og hoppede ned på en linje med falske mursten og guld, hvor du nu ser ham falde. Fjenden ovenfor ham vil falde ned i hullet, og derefter klattre op og blive fanget til niveauet er færdigt. Han skulle kunne give helten nogle problemer der, eftersom det er der den skjulte trappe vises når alt guld er samlet ind. Helten skal bruge trappen for at komme til næste niveau.


Typisk spil i KGoldrunner

Fjenden til højre falder, og bærer på lidt guld. Bemærk hans gyldne omrids. Den tredje fjende er på vej nedad en trappe for at jage helten. Han skal undvige begge fjender når han når gulvet... Dette niveau viser også mursten som der kan graves gennem, beton som der ikke kan graves i, og har mange fælder (falske mursten), som ser ud præcis som almindelige mursten.