Eksport til PDF

For at producere PDF filer af høj kvalitet, konverterer KDVI DVI til PDF ved brug af det eksterne program dvipdfm. Hvis du arbejder på en maskine med en ældre distribution af TeX typografisystemet installeret, kan det være at programmet dvipdfm ikke er installeret. I dette tilfælde må du bruge udskriftsfunktionen til at generere PDF uddata.

Advarsel

  • Hvis du bruger en ældre TeX-installation og du kigger på den genererede fil i Adobe's Acrobat reader, vil du måske finde at nogle skrifttyper ser meget dårlige ud selvom udskriften er helt fin, og selvom dokumentet ser o.k. ud i kghostview. Dette er et kendt problem med Acrobat Reader og bitmap skrifttyper. Mens dette skrives synes den eneste praktiske nødløsning at være at undgå bitmap skrifttyper, eller at opgradere til en nyere TeX-installation.

  • Mens dvipdfm producere PDF filer af høj kvalitet, ignorerer dvipdfm for øjeblikket den PostScript® der er indlejret i DVI-filen. Indlejret PostScript genereres f.eks. af xy-makropakken, eller af "Indlejr PostScript-filer" funktionen i KDVI beskrevet nedenfor.

    Hvis du finder at den genererede PDF-fil mangler grafiske data, så brug udskriftsfunktionen i KDVI i stedet for.