Opsætning af din editor til invers-søgning

Mens invers søgning generelt virker temmelig godt med de fleste tekstprogrammer, er der nogle af dem der kræver lidt ekstra omhu. Dette afsnit forklarer hvordan man skal indstille sit tekstprogram.

Emacs

Emacs virker godt med KDVI. Den rent faktiske opførsel fra Emacs side afhænger kraftigt af indstillingerne Som sædvanlig kan du brugerindstille Emacs fuldstændigt, hvis du er villig til at kæmpe din vej gennem Lisp kode.

KDVI bruger programmet emacsclient til fjernkontrol af Emacs.

Vigtigt

Programmet emacsclient kræver at Emacs kører, og at programmet emacs-server er startet fra Emacs. Invers søgning vil ikke virke optimalt med mindre du har startet både Emacs og emacs-serveren.

For at starteEmacs-server kan du gøre et af følgende:

  • I Emacs, startes emacs-server ved at skrive M X server-start

  • Tilføj linjen

    (server-start)
    
    til din .emacs-filen. Genstart Emacs.

Vink

  • Sørg for at Emacs er installeret. Prøv at starte emacs fra kommandolinjen.

  • KDVI bruger kommandoen emacsclient til fjernkontrol af Emacs. Sørg for at emacsclient er tilgængelig på kommandolinjen ved at prøve kommandoen emacsclient Navn på en tekstfil. Dette burde åbne en ny tekst i Emacs-programmet.

  • Hvis emacsclient mislykkes med en fejlmeddelelse som unable to connect to local, så sørg for at Emacs kører. Derudover skal du sørge for at Emacs-server er blevet startet ved at skrive M x server-start.

  • Hvis du ønsker at rammen skal auto-hæves, så tilføj raise-frame-funktionen til “server-switch-hook” (gør M x customize-variable RET server-switch-hook og indtast funktionsnavnet i tekstfeltet.

  • Hvis du har ændret bufferen siden du gemte sidst, så vil Emacs spørge dig: Revert buffer fra fil ...? (ja eller nej). Du vil formodentlig altid ønske at sige no her, da det at vende tilbage betyder at filen genindlæses fra disken, hvilket får alle ændringer til at gå tabt!

    gnuclient's måde, hvor den ændrede buffer bliver stille genindlæst, er formodentlig at foretrække — tilføj de følgende to linjer til din .emacs-fil for at emulere gnuclient's opførsel med emacsclient:

    (defadvice server-visit-files (omkring save-buffers sidste aktivering)
                 "Prøv at emulere gnuclient-opførsel med emacsclient.
                 Virker kun når man besøger en buffer af gangen."
                 (let* ((filen (car (car (ad-get-arg 0))))
                         (buf (get-file-buffer filen))
                         (this-buf-modified-p nil))
                         ;;; følgende er kopieret fra server-visit-files, med
                         ;;; en ændring for `verify-visited-file-modtime' test
                         (if (and buf (set-buffer buf))
                             (if (file-exists-p filen)
                               ;;; hvis filen er ændret på disken, så genindlæs den
                               ;;; ved brug af `find-file-noselect'
                               (if (not (verify-visited-file-modtime buf))
                               (progn
                               (find-file-noselect filen)
                               ;;; hvis bruger svarer `nej', nulstil modtime alligevel
                               ;;; så server-visit-files ikke bliver klar over
                               ;;; forskellen:
                               (set-visited-file-modtime)))
                               ;;; hvis filen ikke længere eksisterer, lader vi server-visit-files
                ;;; tage sig af det
                   t)
                    (setq buf (find-file-noselect filen)))
                  (setq this-buf-modified-p (buffer-modified-p buf))
                   (set-buffer buf)
                   (set-buffer-modified-p nil)
                     ad-do-it
                   (set-buffer-modified-p this-buf-modified-p)))
    

Kate

KDE's editor Kate understøtter invers søgning meget godt. Ingen ekstra indstillinger er krævet.

Kile

LaTeX-editor systemet Kile, understøtter KDVI meget fint. Ingen ekstra opsætning er nødvendig. Yderligere oplysninger om Kile kan findes på Kile's hjemmeside.

NEdit

NEdit virker generelt virkelig godt. Klik i DVI filen åbner et nyt vindue. Hvis TeX-filen allerede er i brug i et andet vindue for NEdit, vil det nyligt åbnede vindue vise en anden visning af bufferen. Ellers indlæses TeX-filen. Efter åbning af vinduet, vil NEdit fremhæve den første linje af den passende paragraf.

Vink

KDVI bruger kommandoen ncl til fjernkontrol af NEdit. Sørg for at ncl er tilgængelig på kommandolinjen ved at prøve kommandoen ncl -noask. Dette skulle åbne en udgave af NEdit-programmet. Hvis ncl ikke er der, bruger du måske en ældre udgave af NEdit. I dette tilfælde bør du enten opgradere til en nyere version, eller du må bruge tilvalget Brugerdefineret redigering fra indstillingsdialogen.

XEmacs

XEmacs virker godt med KDVI. Den rent faktiske opførsel fra XEmacs side afhænger kraftigt af indstillingerne Som sædvanlig kan du brugerindstille XEmacs fuldstændigt, hvis du er villig til at kæmpe din vej gennem Lisp kode.

KDVI bruger programmer gnuclient til fjernkontrol af XEmacs.

Vigtigt

Programmet gnuclient kræver at XEmacs kører, og at programmet gnuserv er startet fra XEmacs. Invers søgning vil ikke virke med mindre du har startet både XEmacs og gnuserv.

For at startegnuserv-programmet kan du gøre et af følgende:

  • I XEmacs, startes gnuserv ved at skrive M X gnuserv-start

  • Tilføj linjen

        (gnuserv-start)
    
    til din .xemacs-fil. Hvis du bruger en nyere udgave af XEmacs, vil .xemacs være en mappe. I dette tilfælde skal du vedhænge linjen til filen .xemacs/init.el. Genstart XEmacs

Hvis du ikke ønsker at åbne en ny ramme for hvert redigeringskald, og ønsker at rammen selv skal gå til toppen, sæt “Gnuserv Frame” til “Use selected frame”, og tilføj raise-frame-funktionen til “Visit Hook”. Gør M x customize-group RET gnuserv for at lave disse indstillinger.

Vink

  • Sørg for at XEmacs er installeret. Prøv at starte xemacs fra kommandolinjen.

  • KDVI bruger kommandoen gnuserv til fjernkontrol af XEmacs. Sørg for at gnuclient er tilgængelig på kommandolinjen ved at prøve kommandoen gnuclient Navn på en tekstfil. Dette burde åbne en ny ramme i XEmacs-programmet.

  • Hvis gnuserv mislykkes med en fejlmeddelelse som unable to connect to local, så sørg for at XEmacs kører. Sørg der ud over for at gnuserv er startet ved at skrive M x gnuserv-start.

  • Hvis du ikke ønsker at åbne en ny ramme for hvert redigeringskald, og ønsker at rammen selv skal gå til toppen, sæt “Gnuserv Frame” til “Use selected frame”, og tilføj “raise-frame”-funktionen til “Visit Hook”. Gør M+X customize-group RET gnuserv for at lave disse indstillinger.

VI iMproved / GUI

gvim-varianten af vi-editoren understøtter invers søgning meget godt. Ingen ekstra indstillinger er krævet.