Kapitel 3. Udskrift af DVI-filer

KDVI kan udskrive dine DVI-filer ved brug af KDE's standard udskrifts grænseflade. Internt bruger KDVI programmet dvips til at generere PostScript®, som så sendes videre til printeren. Derfor må dvips være installeret hvis du ønsker at udskrive med KDVI. Programmet dvips bruger sine egne indstillingsfiler og sin egen opsætning, som er helt i orden til de fleste formål. Hvis du imidlertid gerne vil have optimale udskriftsresultater, skal du indstille dvips manuelt og sørge for at sætte en standard MetaFont tilstand som passer bedst til din printer — på mange systemer vil du finde en GNU-texinfo dokumentation for dvips, og du vil måske også kigge efter en fil der hedder dvips.dvi eller noget lignende.