Indstillinger for rulning


Sådan her ser fanebladet Indstillinger for rulning ud i indstillingsdialogen.

Dette faneblad lader dig angive diverse valgmuligheder som påvirker nyhedstelegrafens rullende text:

Rulningshastighed

Denne skyder lader dig definere hvor hurtigt den rullende tekst skal rulle. Hvis du har ganske lidt plads i din opgavelinje (og derfor en ganske lille nyhedstelegraf) bør du nok indstille en lav værdi så du har en chance for at læse overskrifterne. For bredere nyhedstelegrafer (og bedre øjne) er en hurtigere tekst formodentlig passende, så du behøver at vente på resten af overskriften så kort tid som muligt.

Rulningsretning

Disse valgmuligheder lader dig definere i hvilken retning teksten skal rulles, dvs til venstre eller til højre, opad eller nedad. Du kan også rotere teksten med 90 eller 270 grader her, hvilket ikke er særlig læsbart, men giver mening for lodrette paneler.

Skrifttyper for rulletekst

Klik på knappen til højre med navnet Vælg skrifttype... for at vælge skrifttype som bruges til rulleteksten.

Vink

Visse a skrifttyper er sværere at læse end andre, særlig når de bruges som en rulletekst, så du bør formodentlig vælge en skrifttype som er letlæselig også når en tekst bevæger sig.

Forgrundsfarve

Klik på denne knap for at åbne en bekvem farvevalgsdialog som lader dig vælge farven som bruges som forgrund for den rullende tekst (dvs. farven på selve teksten).

Baggrundsfarve

Klik på denne knap for at åbne en bekvem farvevalgsdialog som lader dig vælge farven som bruges som baggrund for den rullende tekst.

Farve til fremhævning

Klik på denne knap for at åbne en bekvem farvevalgsdialog som lader dig vælge farven som bruges som overskriftfarve når der markeres (når du flytter musen hen over dem).

Rul kun de nyligste overskrifter

Klik på denne knap for kun at lade den rullende tekst vise de nyeste overskrifter fra hver nyhedskilde, i stedet for at vise alle overskrifter som er tilgængelig fra hver nyhedskilde.

Vis ikoner

Markering af dette felt, gør at nyhedstelegrafen viser en ikon (om tilgængelig) foran hver overskrift som rulles frem. Det gør det meget lettere at afgøre hvilken nyhedskilde der sørger for hvilken overskrift.

Midlertidig langsom rulning

Markering af dette felt gør at nyhedstelegrafen sagtner rullehastigheden når du flytter musemarkøren hen over den rullende tekst. Dette gør det meget lettere at klikke på et objekt, og trække ikonerne væk (hvis det er aktiveret).

Understreg fremhævet overskrift

Markér dette felt for at den markerede overskrift (dvs. overskriften som for øjeblikket er under musmarkøren) skal understreges.