Ordforklaring

Dette kapitel er beregnet til at forklare de forskellige forkortelser som er brugt i hele dokumentationen for nyhedstelegrafen. Hvis du mener at nogle forkortelser eller termer mangler her, så tøv ikke med at skrive til Frerich Raabe så de kan tilføjes. Mange tak!

RDF

Resource Description Framework, ressourcebeskrivelsesskelet. Et sprog afledt fra XML som beskriver metadata. Ofte brugt som et underliggende format for artikler og andre publikationer. For mere detaljeret information om RDF-filer, kan du gå direkte til den officielle side om RDF-filer hos World Wide Web konsortiet.

RSS

RDF Site Summary er i virkeligheden en udvidelse af RSS-sproget. Med et citat fra den officielle RSS v1.0 specifikationen:

RDF Site Summary (RSS), RDF pladsoversigt, er et letvægts mangesidet udvideligt metadatabeskrivelses- og distributionsformat. RSS er en tilpasning af XML, som følger W3C's RDF-specifikationen og kan udvides via XML-navnerum og/eller RDF-baseret modularisering.

XML

Extensible Markup Language er det “universel format for strukturerede dokumenter og data på nettet”. Det er en variant af SGML som passer til behovene på internettet. Du kan tage et kig på siden Extensible Markup Language hos World Wide Web konsortiet for yderligere information.

W3C

En forkortelse for “World Wide Web Consortium”. Med et citat fra den officielle hjemmeside for W3C, “World Wide Web Consortium (W3C) udvikler samarbejdende teknologier (specifikationer, guider, programmel og værktøj) for at føre nettet til dets fulde potential som et forum for information, handel, kommunikation og fælles forståelse.

URL

URL står for “Uniform Resource Locator”, net-adresse, en specielt formateret streng som kan referere til ressourcer såsom billeder, dokumenter og andre ting på internettet. Se tilsvarende netside for mere detaljeret information om dette emne.

DCOP

Desktopkommunikationsprotokollen er en måde for programmer at kommunikere med hinanden. Nyhedstelegrafens indstillingsdialog bruger for eksempel DCOP til at informere selve programmet om den nuværende indstilling.

Nyhedstelegrafen sørger for en omfattende DCOP-grænseflade, som gør det muligt at styre mange af nyhedstelegrafens funktioner fra kommandolinjen eller et script.

For mere detaljeret information om DCOP kan du besøge http://developer.kde.org/documentation/library/2.0-api/dcop/HOWTO.html, for en fuldstændig forklaring.