Kapitel 2. Protokollen Remote Frame Buffer

Dette kapitel giver en kortfattet beskrivelse af protokollen Remote Frame Buffer som bruges af Desktop Sharing og andre tilsvarende systemer. Hvis du allerede kender til protokollen, kan du uden problemer springe over dette kapitel.

Højniveauimplementeringen af et system som anvender protokollen Remote Frame Buffer kaldes en virtuel netværksmaskine, Virtual Network Computer, eller oftest kun VNC.

Remote Frame Buffer (forkortet RFB) er en enkel protokol til fjernadgang til grafiske brugergrænseflade. Den virker på rammebufferniveau, som groft set svarer til skærmaftryk som tegnes op, hvilket betyder at det kan bruges for alle vinduessystemer (inklusive X11, Mac® OS og Microsoft® Windows®). Programmer som bruger Remote Frame Buffer findes for mange maskiner, og kan ofte distribueres frit.

I protokollen Remote Frame Buffer, kaldes programmet som kører på maskinen hvor brugeren findes (med skærm, tastatur og peger) for klienten. Programmet som kører på maskinen hvor rammebufferen findes (som kører vinduesystemet og programmerne som brugeren fjernstyrer) kaldes for serveren. Desktop Sharing er KDE's server for protokollen Remote Frame Buffer. Remote Desktop Connection er KDE:s klient for protokollen Remote Frame Buffer.

Der tager en vis mængde netværkstrafik at sende et billede af rammebufferen, så Remote Frame Buffer virker bedst via bredbåndslink, såsom lokale netværk. Det er endog muligt at bruge Desktop Sharing via andre link, men ydelsen er formodentlig ikke så god.