Brevskriver vindue

Brevskriver-vinduet bruges til at skrive nye breve. Det kan startes via Brev->Nyt brev...-menuen eller fra Nyt brev-ikonen i hovedvinduet.

Skrive et brev

For at skrive dit brev, skal du udfylde de forskellige felter i brevskriver-vinduet. Brug Visning-menuen til at vælge hvilke overskriftsfelter der vises. Identitet-feltet tilbyder et Klæbrigt valg. Hvis dette er afkrydset, vil den aktuelle identitet blive standardidentiteten når du åbner en ny brevskriver næste gang.

Der er forskellige genveje til at hjælpe dig med at skrive dine breve. ....knapperne ved siden af Til:, CC:, og BCC:-felterne vil få adressebogen frem så du kan vælge adresser derfra.

Når du begynder at skrive en adresse i Til:/CC:/BCC: felterne, kommer en pop-op frem der tilbyder passende adresser der er blevet brugt for nylig, og passende adresser fra din adressebog. Hvis du ikke kan lide den automatiske poppen op kan du deaktivere den ved at klikke med den højre museknap på feltet og vælge en anden kompletteringstilstand.

Når du ønsker at have mere end en modtager i et af felterne skal du bruge et komma til at adskille adresserne fra hinanden. Du bliver måske nød til at angive fuldt kvalificeret adresse (dvs. bruger@eksempel.dk) selv for lokale brugere, afhængig af dine systemindstillinger.

Når du er færdig med dit brev, klikker du på Send nu ikonen (konvolutten) for at sende brevet nu, eller på Send senere-ikonen for at lægge brevet i udbakken. Hvis dit brev ikke er færdigt endnu, vælg Brev->Gem i kladdemappe.

Underskriv og kryptér breve

Hvis du ønsker at sende et krypteret eller digitalt underskrevet brev, så vælg Underskriv brev eller Kryptér brev ikonerne i værktøjslinjen. Derudover kan du vælge formatet der skal bruges til at underskrive og/eller kryptere brevet. Afhængig af de installerede krypteringsprogrammer, kan du vælge imellem:

Hvadsomhelst

KMail vil bruge et format som forstås af alle modtagere af brevet. Det fortrukne format for modtagerne kan angives i KDE's adressebog.

Indlejret OpenPGP (forældet)

Dette format er forældet. Hvis du bruger dette format så er det kun brevteksten der bliver underskrevet og/eller krypteret. Bilag vil hverken blive underskrevet eller krypteret. HTML-breve kan ikke underskrives med dette format. Du bør kun bruge dette format hvis det er nødvendigt, dvs. hvis du sender breve til brugere af e-mail-klienter der ikke kan håndtere de mere avancerede formater.

PGP/MIME

Dette format er efterfølgeren til det indlejrede OpenPGP-format. Hvis du bruger dette format, så vil brevets tekst og alle bilag blive underskrevet og/eller krypteret (i det mindste som standard). Det er det anbefalede format hvis du bruger OpenPGP.

S/MIME

Dette format er et alternativ til PGP/MIME. Hvis du bruger dette format så bliver brevteksten og alle bilag underskrevet og/eller krypteret (i det mindste som standard). Dette format bruges mest af store firmaer.

S/MIME opaque

Dette format er en variant af S/MIME-formatet. Det bør kun bruges hvis det er nødvendigt.

Laver HTML-breve

Bemærk at HTML-breve ofte betragtes som en irritation. Derfor bør du undgå at sende HTML-breve hvis det er muligt. Især bør du aldrig sende HTML-breve til en e-mail-liste med mindre HTML-breve er eksplicit tilladt.

For at kunne lave HTML-breve må du først aktivere opmarkeringsværktøjer. For at gøre dette aktivér Formatering (HTML) i menuen Indstillinger. En værktøjslinje med adskillige værktøjer til at formatere brevet kommer frem. Via dropned-feltet kan du vælge mellem standardtekst og seks forskellige typer af lister (tre kuglelister med forskellige symboler og tre nummererede lister med forskellige slags nummerering). Derudover kan du vælge skrifttypefamilie, størrelsen af skrifttypen, skrifttypens stil (fed, kursiv, understreget) og tekstfarven. Sidst, men ikke mindst, kan du vælge tekstens justering (venstrejusteret, centreret, højrejusteret).

Oprettelse af tabeller og indlejring af billeder er ikke muligt for øjeblikket.

Tilføjer bilag

Du kan vedlægge bilag til dit brev ved brug af en af metoderne nedenfor:

  • Klik på Vedlæg fil (papirklip)-ikonen og vælg filen du ønsker at vedlægge;

  • Træk en fil fra desktoppen eller en anden mappe til brevskriver-vinduet;

  • Træk et brev fra KMail's brevliste til brevskrivervinduet. Så vil dette brev blive vedlagt;

  • Vælg en af mulighederne i Vedlæg menuen.

Når en fil er vedlagt dit brev, viser den sig i bilag-ruden for neden i brevskriver-vinduet. Du kan bruge højre museknap på hvert bilag til at Vise, Gemme eller Fjerne bilaget.

Brug Egenskaber-punktet til at åbne Brevdel egenskaber-dialogen. Det første felt indeholder bilagets MIME-type. Ligesom Navne-feltet vil det automatisk blive udfyldt med passende værdier. Sommetider er MIME-type værdien måske forkert. Du kan så skrive en vilkårlig MIME-type eller vælge fra listen af almindelige MIME-typer. Du kan også vælge en indkodningsmetode for din fil fra listen af indkodningsvalg (sædvanligvis virker standard værdien fint). Afkryds Foreslå automatisk visning-muligheden hvis du ønsker at foreslå for modtageren viser bilaget automatiske (i linjen). Om dette virker eller ej afhænger af modtagerens e-mail-klient og dens indstillinger.

Du kan også vedlægge offentlige nøgler med brevet ved at bruge de passende tilvalg i Vedlæg-menuen. PGP nøgle-bilag behandles ligesom fil-bilag.

Stavekontrol for dit brev.

KMail vil automatisk tjekke stavningen af dine breve (i HTML-tilstand virker dette ikke for øjeblikket) og vise ukendte ord ved at bruge rød farve. Hvis der er for mange ukendte ord vil KMail deaktivere stavekontrollen. For at vælge sproget der bruges til stavekontrol vælges Vis->Ordbog. Du kan deaktivere automatisk stavekontrol i Indstillinger-menuen.

For at kontrollere stavningen i dit brev ved brug af en dialog, skal du vælge Værktøjer->Stavning.... KMail bruger KSpell til stavekontrol, som er KDE's forende til ispell eller aspell stavekontrollen. Bemærk at du måske først bliver nødt til at indstille stavekontrollen ved brug af Opsætning->Stavekontrol....