Ændr indgange

KonsoleKalendar understøtter ændring af eksisterende indgange i en kalenderfil eller ressource ved brug af --change kommandolinjeargumentet. Kalenderindgange der skal ændres angives ved deres entydige strengidentifikator (UID) ved brug af --uid flaget. UID'er findes ved først at se begivenheden ved brug af --view flaget.

Ændringer opfører sig på samme måde som indsætning: du kan ændre begivenhedens startdato og tid, slutdato og tid, sammendrag, sted og beskrivelse. Begivenheder som det lykkes at ændre vil blive vist ændret i KDE's kalenderprogrammer (såsom KOrganizer) med det samme.

Eksempel: Her ændrer vi sammendraget og beskrivelsen af en kalenderindgang med UID KonsoleKalendar-1887551750.196:

% konsolekalendar --change --uid KonsoleKalendar-1887551750.196 --summary "Få mit hovede undersøgt" --description "gå ikke til den læge igen!"