Hukommelsesoperationer

Lommeregneren understøtter de hukommelsesoperationer som der sørges for af almindelige lommeregnere samt seks pladser at opbevare konstanter.

Sædvanlige hukommelsesoperationer

Lommeregneren kan huske resultater af operationer for dig, og genbruge dem i senere beregninger. Du kan få adgang til funktionerne via flere knapper som hedder MR, MS, M+ og MC.

MS

Knappen MS opbevarer resultatet som for øjeblikket vises i hukommelsen.

M+

Knappen M+ lægger nuværende resultat til det i hukommelsen. Hvis du altså hade opbevaret 20, og det nuværende resultat er 5, vil hukommelsen indeholde 25 når du trykker på knappen. Hvis hukommelsen er tom, virker en ligesom MS og opbevarer simpelthen resultatet.

MR

Knappen MR henter værdien opbevaret i hukommelsen og placerer den i nummervinduet.

MC

Knappen MC tømmer hukommelsen.

Hvis en værdi er opbevaret i hukommelsen vises et M i statuslinjen ved siden af lommeregnerens tilstandsindikator.

Konstanter

De seks konstantknapper C1 til C6 ses kun når punktet Konstantknapper i menuen Opsætning i menulinjen er valgt.

For at opbevare tallet som vises i lommeregnerens nummerfelt i en af de seks konstantknapper, trykkes først på Inv fulgt af ønsket konstant fra C1 til C6.

For at bruge værdien opbevaret i en af konstantknapperne i en beregning, klikkes blot på den ønskede knap C1 til C6, så vises det tilsvarende tal i nummerfeltet.

Det er muligt at skifte etiket på konstantknapperne for at gøre det nemmere for en bruger at huske hvilken knap der indeholder hvilken konstant. Klik med højre museknap på en af knapperne C1 til C6. En sammenhængsafhængig menu vises, hvor man skal vælge Angiv navn.

Der er mange (de fleste fysiske) fordefinerede konstanter, som kan bruges til en hvilken som helst af de seks knapper C1 til C6 ved at vælge den ønskede konstant i den sammenhængsafhængige menu som vises efter at have højreklikket på en af konstantknapperne og valgt Vælg i en liste, selvom der også er adgang til de fordefinerede konstanter via Konstanter i menulinjen, er det meget praktisk at placere en på en konstantknap hvis tallet bruges ofte.