Brug den

At bruge "Brugerdefinerede enheder" er meget enkelt. Du behøver kun indtaste et enhedsnavn, for eksempel /dev/sdz4 i dropned-feltet Disketteenhed: i stedet for at vælge Primær eller Sekundær.

Bemærk

Du skal indtaste /dev/ i enhedsnavnet af to grunde:

  • Det er måden som Kfloppy genkender tilstanden "Brugerdefinerede enheder".

  • Af sikkerhedsgrunde, for at undgå at brugeren skriver noget i dropned-feltet som tilfældigvis er et enhedsnavn.

At bruge en anden enhed end en diskettenhed får desværre nogen konsekvenser. Den største er at Fuldstændig formatering ikke længere kan vælges. Gøres dette vises et fejlmeddelelsesfelt ved forsøg på at starte formateringen. Du kan imidlertid bruge Nulstil og hurtigformatér i stedet. Det formaterer ikke enheden, men nulstiller den kun, men i praksis er det næsten det samme, specielt slettes alle data på enheden.

Advarsel

Vær forsigtig når du skriver enhedsnavnet. Kfloppy sender enhedsnavnet som det er til eksterne programmer. Det kontrollerer specielt ikke om enheden er en disketteenhed (og de eksterne programmer gør det heller ikke). Hvis du angiver en af partitionerne på din hoveddisk som enhed, accepteres den. (Hvis partitionen er monteret, eller hvis du ikke kan skrive på enheden, får du formodentlig en fejlmeddelelse alligevel, som undgår det værste.)

Bemærk

Selvom du kan angive en disketteenhed som /dev/fd0u2880, nægter Kfloppy at udføre Fuldstændig formatering for den.

Du kan vælge et hvilket som helst filsystem du vil på Linux®. På BSD™, understøttes for øjeblikket kun UFS (og det var ikke testet da denne dokumentation blev skrevet).

Når du er parat til at formatere, klik på knappen Formatér som sædvanligt. Du får et meddelelsesfelt som beder dig om at kontrollere enhedsnavnet.

Advarsel

Dette er sidste chance for at kontrollere enhedsnavnet inden formatering. Derefter er det for sent.