Hvad KDE sørger for

KDE's hovedbibliotek som bruges til at lave KDE-programmer er:

Desuden tilbyder KDE følgende biblioteker til specialløsninger:

Derefter tager vi et kig på hvad der behøves for at forvandle vort første QT-program til et KDE-program.

Du ser i det følgende, at det ikke er meget sværere at skrive et KDE-program end et QT-program. Du skal kun bruge nogle andre klasser for at komme til KDE's funktioner, så er du næsten klar. Vi diskuterer en ændret version af QT-koden ovenfor, som et eksempel:

#include <kapplication.h>
#include <qpushbutton.h>

int main( int argc, char **argv )
{
KApplication a( argc, argv );

QPushButton hello( "Hello world!", 0 );
hello.resize( 100, 30 );

a.setTopWidget( &hello );

QObject::connect(&hello, SIGNAL( clicked() ), &a, SLOT( quit() ));

hello.show();
return a.exec();
}

Du ser at vi først har ændret fra QApplication til KApplication. Desuden var vi tvunget til at ændre den tidligere brugte metode setMainWidget() til setTopWidget som KApplication bruger til for at angive hovedkontrollen. Det er alt! Dit første KDE-program er klart. Du behøver kun at fortælle oversætteren hvilken deklarationssøgesti KDE har, og linkeren at den skal linke med kdecore-biblioteket med -lkdecore.

Eftersom du nu i det mindste ved hvad funktionen main() i almindelighed sørger for, og hvordan et program bliver synligt og tillader kommunikation mellem brugere og objekt, fortsætter vi med næste kapitel, hvor vort første program med KDevelop laves. Der kan du også prøve alt som tidligere blev nævnt, og se effekterne.

Hvad du yderligere bør have kigget på hidtil er QT-referencedokumentationen, især klasserne QApplication, QWidget og QObject og kdecore-biblioteksdokumentationen for klassen KApplication. KDE's biblioteksreferenceguide har også en fuldstændig beskrivelse af hvordan konstruktorerne i QApplication og KApplication kaldes, inklusive behandling af kommandolinjeflag.