Krydskompilering

Hvis du har passende krydskompilere tilgængelige, kan du kompilere dine programmer for processorer og operativsystemer som adskiller sig fra systemet hvor KDevelop og oversætteren kører. GNU-oversætteren, gcc, kan konfigureres og kompileres som en krydsoversætter hvis du kompilerer den selv. Rådspørg GCC infosiderne for mere information. Visse Linux-distributioner sørger også for binære pakker.

En automake-baseret pakke kan let krydskompileres ved at angive flaget --host til configure-scriptet og indstille miljøvariablerne CC og CXX til tilsvarende krydsoversættere. Ofte vil du skifte mellem en krydskompileret version af programmet, og en som er kompileret for udviklingssystemet. For at gøre dette, er det en fordel at bruge muligheden i KDevelop at oprette flere byggekonfigurationer, som forklaret under “Flere byggeindstillinger”. Når du har oprettet en ny byggekonfiguration for krydskompilering i dialogen Projekt->Projekttilvalg..., tilføj så flaget

--host=platform

til configure-flagene. Værdien platform er en kombination af formen

cpu-forhandler-operativsystem

eller

cpu-forhandler-kerne-operativsystem

For mange kombinationer kan du bruge en kortform, for eksempel i386-linux eller arm-elf.