Diagramguiden

Guiden er i virkeligheden en meget nyttig del af KChart for hurtigt at indstille nogle grundlæggende tilvalg, såsom diagramtype og diagrametiketter i nogle få enkle skridt.

Du kan køre guiden når som helst. Den bevarer altid dine data og andre indstillinger. Du kan også ændre hver enkelt indstillingsskridt som du gør i guiden senere, uden at noget går tabt. I virkeligheden er guiden kun en måde at indstille nogle grundlæggende og vigtige tilvalg på en gang.

For at starte guiden, klikkes blot på ikonen i værktøjslinjen.

Skridt 1: Vælg diagramtype



Det første skridt i guiden er at vælge selve diagrammets grundtype. Dette valg har størst betydning for hvordan data præsenteres. Derfor bør den vælges med eftertanke. Du kan senere ændre diagrammets type med ikonerne i værktøjslinjen uden at nogen data eller nogen indstillinger går tabt. Det anses i virkeligheden for at være normalt at prøve alle forskellige diagramtyper for at finde det som passer bedst.

I dette eksempel vælger vi linjetypen. Afhængig af valgt diagramtype er forskellige tilvalg tilgængelige i følgende skridt.

Efter at have valgt type kan du gå til næste skridt med knappen Næste. Du kan også vælge Afslut i alle skridt hvis du allerede er tilfreds med indstillingen som er gjort indtil videre.

Skridt 2: Vælg undertypen



I tilfælde at at den valgte diagramtype har forskellige undertyper kan du vælge den i det andet skridt. Hvis diagramtypen ikke har nogen undertyper, springes skridtet automatisk over.

Hvis du senere bestemmer dig for at ændre undertype, kan du gøre det i en passende indstillingsdialog som vises senere.

Du kan simpelthen efterlade standardværdien og gå til næste skridt. Naturligvis kan du vælge hvilken som helst anden undertype hvis du ønsker det.

Skridt 3: Etiketter og forklaring, skrifttyper



I det tredje skridt kan du angive teksten for diagrammets titel, akserne og forklaringen. Du kan også indstille den ønskede skrifttype i detalje for hver af disse.

Skridt 4: Akser



Det sidste skridt i guiden lader dig indstille diverse tilvalg for akserne og andre tilvalg, afhængig af diagramtype.

Du kan enten vælge Afslut for at acceptere valgmulighederne for dit diagram, gå Tilbage og ændre forskellige ting eller kassér blot alle tilvalg fra guiden ved at vælge Annullér.

Hvis du vælger Afslut, integreres alle valg i guiden i diagrammet og du kan fortsætte med at indtaste data og udføre nogen finjustering af diverse tilvalg.

Husk at diagramindstillingsdialogen har mange flere tilvalg tilgængelige, som vi beskriver senere.