Kapitel 2. Det grundlæggende

Et nyt (tomt) KFormula-dokument ser ud som en lille blå firkant. Denne firkant står for den centrale idé i KFormula. Den repræsenterer en tom liste. Idéen i KFormula er at have forskellige elementer arrangeret i lister. Et element i denne henseende kan være et enkelt tegn eller et kvadratrodssymbol eller noget i den retning. Listerne puttes sammen så de danner en formel. Det vil sige der er lister for indekser, nedre og øvre grænser og så videre. Og så er der naturligvis hovedlisten, som vi allerede har set.

Skrivning af en formel betyder at udfylde den tomme liste med bogstaver, tal og matematiske symboler. Det er helt ligetil: brug dit tastatur. Så snart du skriver noget vil det “tomme” symbol forsvinde og du vil se hvad du måtte have indsat i stedet. Nye tegn bliver altid sat ved markørens position.

Der er en værktøjslinje der hedder Tilføj som tillader dig at lave mere komplekse elementer. Der er indekser, brøker, rødder og matricer, for blot at nævne nogle få. Alle disse elementer består af mindst en liste, du kan flytte markøren ind i og indsætte nye punkter.