Oversigt over funktioner i KOffice

Integration

KOffice sørger for et skelet som alle komponenter bygger på. Via dette skelet opnås stor integration. Det er muligt at udvikle egne komponenter som også kan integreres. Denne teknologi beskrives i større dybde i kapitlet om Kparts.

Letvægts

Trods det at det tilbyder så mange komponenter er KOffice meget letvægts, hurtigt, og har et ganske lille hukommelsesforbrug. Dette opnås fordi KOffice bygger på KDE, som allerede er et meget kraftfuldt system for programudvikling.

Et mål for KOffice er også at ikke overlæsse brugergrænsefladen med funktioner som dårligt nok behøves. Dette resulterer i en snild brugergrænseflade som lader dig udføre dit arbejde effektivt.

At være letvægts kan sommetider betyde at visse specielle funktioner som du behøver ikke findes. I dette tilfælde kan du altid selv tilføje funktionen ved at udvide KOffice. KOffice ønsker virkelig ikke at svulme op ved at tilføje store stumper af funktioner som kun meget få brugere kan behøve. Sådanne funktioner kan altid gøres tilgængelige via yderligere plugin eller scripter, og på den måde lade KOffice forblive letvægts.

Fuldstændighed

KOffice tilbyder en bred spændvidde af komponenter, som dækker de fleste behov i hjemmet og ved kontorarbejde. Yderligere funktioner kan altid implementeres via scripter, plugin eller til og med hele komponenter baserede på skelettet i KOffice.

OASIS OpenDocument-formatet

Det er af største vigtighed for alle kontorssuiter at holde sig til etablerede standarder, især på filformatniveau for at tillade sømløs udveksling af dokumenter med andre kontorssuiter. Dette undgår også fastlåsning til en enkelt leverandør, hvilket især er vigtigt for firmaer, men også for enkelte individer.

Af denne grund har KOffice antaget OASIS OpenDocument-formatet som sit eget filformat.

Funktioner i KDE

Eftersom KOffice bygger på KDE, er også alle funktioner du kan forvente dig fra et KDE-program tilgængelige i KOffice. Dette omfatter DCOP, Kparts, integrering i desktoppen, indstillelighed, med mere. Alt dette gør udseende og fornemmelse hos KOffice meget bekendt og integrerer virkelig KOffice i desktopmiljøet, og tillader på denne måde sømløse arbejdsstrømme.