Formler

Indbyggede funktioner

KSpread har et enormt antal indbyggede matematiske og andre funktioner, som kan bruges i en formelcelle. De kan vises og kommes til ved at markere en celle og derefter vælge Funktion... i menuen Indsæt. Dette viser dialogen Funktion.

Markér den funktion du vil bruge i listefeltet til venstre i dialogen, og tryk derefter på knappen med den nedadrettede pil for at indsætte den i tekstredigeringsfeltet længst nede i dialogen Matematiske udtryk.

Fanebladet Parametre vises derefter for at lade dig indtaste parametrene for funktionen du netop har valgt. Hvis du vil indtaste en specifik værdi for en parameter, så indtast den blot i det tilsvarende tekstfelt på siden Parametre. For at indtaste en cellereference i stedet for en værdi, venstreklikkes på tilsvarende tekstfelt på siden Parametre, og venstreklik derefter på regnearkets celle.

I stedet for at bruge fanebladet Parametre, kan cellereferencer som B6 indtastes ved at skrive dem i redigeringsfeltet længst ned i dialogen Funktion. Hvis en funktion har mere end en parameter, adskilles de med et semikolon (;).

At trykke på knappen O.k. indsætter funktionen i nuværende celle og lukker dialogen Funktion.

Du kan naturligvis klare dig uden dialogen Funktion og blot indtaste hele udtrykket i formelværktøjslinjens hovedredigeringsfelt. Funktionsnavne er ikke versalfølsome. Glem ikke at alle udtryk skal begynde med tegnet =.

Logiske sammenligninger

Logiske funktioner som IF(), AND(), OR() accepterer parametre som har en logisk (Boolesk) værdi "True" (sandt) eller "False" (falsk). Denne slags værdier kan laves af andre logiske funktioner som ISEVEN() eller ved at sammenligne værdier i regnearkets celler med sammenligningsudtryk som vises i den følgende tabel.

Udtryk Beskrivelse Eksempel
==er lig medA2==B3 er sand hvis værdien i A2 er lig med værdien i B3
!=er ikke lig medA2!=B3 er sand hvis værdien i A2 er forskellig fra værdien i B3
<>er ikke lig medSamme som A2!=B3
<er mindre endA2<B3 er sand hvis værdien i A2 er mindre end værdien i B3
<=er mindre end eller lig medA2<=B3 er sand hvis værdien i A2 er mindre end eller lig med værdien i B3
>er større endA2>B3 er sand hvis værdien i A2 er større end værdien i B3
>=er større end eller lig medA2>=B3 er sand hvis værdien i A2 er større end eller lig med værdien i B3

Så hvis du skriver =IF(B3>B1;"STØRRE";"") i en celle så viser den STØRRE hvis værdien i B3 er større end den i B1, ellers er cellen tom.

Absolutte cellereferencer

Hvis en formel indholder en cellereference, så ændres referencen normalt når cellen kopieres til et andet sted på arbejdsarket. For at forhindre denne opførsel, tilføjes symbolet $ før søjlens bogstav, rækkens nummer eller begge.

  • Hvis A1 indholder formlen =D5 så bliver den =E6 hvis cellen kopieres til B2 (den normale opførsel).

  • Hvis A1 indholder formlen =$D5 så bliver den =D6 hvis cellen kopieres til B2 (søjlebogstavet ændres ikke).

  • Hvis A1 indholder formlen =D$5 så bliver den =E5 hvis cellen kopieres til B2 (rækkenummeret ændres ikke).

  • Hvis A1 indholder formlen =$D$5 så forbliver den =D5 hvis cellen kopieres til B2 (hverken søjlebogstavet eller rækkenummeret ændres).

Når du skriver eller redigerer en cellereference i en formel, så kan genvejstasten F4 bruges til at gå skridtvis gennem disse fire muligheder.

Navngivne celler kan bruges på en lignende måde til at inkludere en uforanderlig cellereference i en formel.