Gem dit arbejde

KSpread gemmer hele dokumentet, som kan indeholde mere end et arbejdsark, som en enkelt dokumentfil.

Hvis du har oprettet et nyt dokument, eller vil gemme en eksisterende med et andet navn, så brug Fil-> Gem som... for at gemme et nyt regneark som du har oprettet, eller for at gemme en ændret version af et eksisterende regneark med et andet navn. Dette viser KDE's almindelige dialog Gem dokument som. Vælg mappen hvor du vil gemme regnearket, og skriv et passende filnavn i tekstfeltet Sted:. KSpread-dokumenter gemmes normalt automatisk med filendelsen .ksp, så du behøver ikke at tilføje dette til filnavnet, men sørg for om at punktet Filter er indstillet til KSpread.

For at gemme dokumentet uden at ændre navn, bruges blot Fil->Gem.

Du kan også gemme et KSpread-dokument i et fremmed format, se afsnittet om import og eksport for mere information om hvordan det gøres.

Når du gemmer en ændret udgave af et eksisterende dokument, så beholder KSpread den foregående udgave som en sikkerhedskopi, og tilføjer symbolet ~ i slutningen af filnavnet.

KSpread tilbyder en vis beskyttelse mod at tabe arbejde på grund af et maskinsammenbrud eller på grund af at du lukket for KSpread uden at gemme nuværende dokument. Dette gøres ved automatisk at gemme den seneste udgave af dokumentet som du arbejder med med nogen minutters mellemrum med et ændret filnavn. Versionen som gemmes automatisk tages normalt bort når du gemmer dokumentet næste gang, så den findes kun hvis den er aktuellere end versionen som du gemmer manuelt. Når du åbner et dokument, kontrollerer KSpread om en version som er gemt automatisk findes, og hvis en sådan findes, får du tilbuddet om at åbne den i stedet for.

Automatisk gemte dokumenter gemmes med et filnavn på formen .dit_filnavn.autosave. Bemærk det indledende punktum (.), så blad1.ksp ville blive gemt automatisk som .blad1.ksp.autosave. Funktionen til at gemme automatisk kan indstilles af brugeren.

Skabeloner

Hvis du vil oprette mange lignende dokumenter, kan du spare tid og besvær ved først at oprette en skabelon og derefter bruge den som grundlag for de enkelte dokumenter.

For at gøre dette, oprettes først et dokument som indeholder de fælles dele, og gemmes derefter som en skabelon ved at vælge Fil->Opret skabelon ud fra dokument.... Når dette gøres åbnes dialogen Opret en skabelon. Indtast navnet på den nye skabelon i tekstfeltet Navn: og tryk på O.k. Næste gang du laver et nyt dokument ved at vælge Fil->Ny eller næste gang du starter KSpread, så giver dialogen Vælg dig mulighed for at oprette det nye dokument ud fra din skabelon.

Dialogen Opret en skabelon lader dig også vælge et andet billede som vises ovenfor skabelonnavnet i dialogen Vælg, og lader dig gemme skabelonerne med forskellige gruppenavne, som vises som forskellige faneblade i dialogen Vælg.