Brug af mere end et arbejdsark

Når du påbegynder et nyt tomt dokument med KSpread så laves et antal tomme arbejdsark. Antallet af ark som laves bestemmes af indstillingen Antal ark åbne ved start på siden Grænseflade i KSpreads indstillingsdialog.

Indsæt->Ark tilføjer et nyt ark til dokumentet.

Hvis feltet Vis faneblade på siden Grænseflade i KSpreads indstillingsdialog er markeret, så vises et lille faneblad nær det nederste venstre hjørne i KSpreads vindue for hvert ark. Venstreklik på et af fanebladene for at vise dette ark.

Du kan også skifte mellem arbejdsark ved at bruge Ctrl+Page Down for at gå til næste ark, og Ctrl+Page Up for at gå til foregående.

Arbejdsark gives standardnavnene Ark 1, Ark 2... Du kan give et ark et andet navn ved at højreklikke på fanebladet og vælge Skift navn på ark....

For at fjerne et ark fra dokumentet, bruges punktet Fjern ark i undermenuen Formatér-> Ark eller i den lille menu som vises når du højreklikker på fanebladet for arket som du vil fjerne.

Andre indgange i undermenuen Formatér->Ark lader dig vise eller skjule et ark på stort set samme måde som rækker og søjler kan skjules.

Hvis du ønsker at en formel på et ark skal referere til en celle på et andet ark, skal cellereferencen begynde med arknavnet fulgt af et udråbstegn (!). Hvis du for eksempel skriver =Ark2!A2 i en celle på ark 1, så henter denne celle værdien fra A2 på ark 2. Bemærk at bladnavne er versalfølsomme.

Konsolidering af data

Du kan have oprettet et dokument som indholder flere arbejdsark med lignende data, men for eksempel for forskellige måneder i året, og vil have et sammenfatningsblad som konsoliderer (f.eks. sum eller middelværdi) værdier for tilsvarende data på de andre ark.

Denne opgave kan gøres noget lettere ved at bruge Konsolidér... i menuen Data.

Ved at vælge dette vises dialogen Konsolidér.

For hvert af inddataarkene, indtastes en reference til dataområdet som ønskes i feltet Reference:. Tryk derefter på Tilføj for at overføre referencen til feltet Angivne referencer. Referencen skal indholde navnet på arket som indholder inddata, såsom Januar!A1:A10, og kan skrives ind automatisk ved at vælge det tilsvarende område i et passende ark.

Når referencerne er angivet for alle inddataarkene, vælg så cellen på arket hvor du ønsker at øvre venstre hjørne for det konsoliderede resultat skal vises. Vælg derefter en passende funktion i dropned-feltet Funktion: og tryk på knappen O.k.

Hvis du markerer feltet Kopiér data i dialogen Konsolidér, så placeres værdier fra konsolideringen i cellerne i stedet for formler til at beregne dem.