Fri rotation

Gilles Caulier

Gerhard Kulzer

Digikams billedplugin Fri rotation er et værktøj til at rotere et billede med en hvilken som helst vinkel i grader.

Indholdsfortegnelse

Brug af pluginnet
Pluginnet i gang

Det er nemt ikke at holde kameraet helt lodret eller vandret når et billede tages, hvilket resulterer i et billede hvor ting er skæve med en vis vinkel. Måden at rette dette i Digikams billededitor er at bruge værktøjet Fri rotation. Vælg Transformér->Fri rotation og justér til ønsket vinkel.

Brug af pluginnet

Rotér billedet ved at bruge skyderen Vinkel (værdien er i grader). Tryk på Nulstil værdier for at initiere skyderen til nul. En forhåndsvisning af rotationseffekten er tilgængelig længst oppe i dialogen. Det nye resultatbilledets dimensioner i billedpunkter vises under forhåndsvisningsområdet.

Værktøjet Fri rotation sørger for en lodret og vandret linje for at hjælpe dig. Flyt musemarkøren under forhåndsvisningen af billedet for at vise de stregede hjælpelinjer. Flyt markøren til et vigtigt sted på billedet, såsom havet eller kanten på en bygning, og klik med venstre museknap for at fryse de stregede linjers position. Justér nu vinklen ifølge hjælpelinjerne.

Advarsel

Efter en vinkeljustering er anvendt på et billede, mærker du ofte at resultatet er bedre men ikke helt perfekt. En løsning er at rotere lidt mere, men der er en bagdel ved denne angrebsmåde. Hver gang du roterer et billede bliver det uundgåeligt noget mere udvisket, eftersom de roterede billedpunkter ikke linjes op perfekt med de oprindelige billedpunkter. Med en enkelt rotation er effekten ganske lille, men to rotationer giver dobbelt så stor effekt som en og der er ingen grund til at forårsage mere udviskning end du skal. Hjælpelinjerne i forhåndsvisningen for Fri rotation kan dog hjælpe dig til at udføre en vinkeljustering af et billede rigtigt første gang.