KPart

KPlayer indeholder et delprogram (Kpart), som er et miniprogram som kan indlejres i andre programmer og bruges til at vise video eller afspille lyd. Du kan indstille programmer såsom Konquerors filhåndtering og KMLDonkey til at indlejre KPlayers delprogram og afspille filer med det. Konquerors browser kan også indstilles til at bruge KPlayers delprogram til at vis multimediaobjekter indlejrede i netsider.

Du kan bede Konqueror om at KPlayer skal bruges til at afspille multimediefiler og url'er ved at gå til siden Fil-bindinger, enten i Konquerors indstillingsdialog eller i kontrolcentret, og flytte KPlayer op øverst på listen med programmer for hver medietype som du ønsker at KPlayer skal afspille, under begge fanebladene Generelt og Indlejret. Det anbefales at du vælger tilvalget Vis fil i separat fremviser, som giver dig en hel del yderligere valg og en bedre grænseflade når du afspiller multimedie sammenlignet med et indlejret delprogram. Når et objekt er indlejret i en netside, har Konqueror dog intet andet valg end at bruge delprogrammet. I dette tilfælde er det bedste at højreklikke på multimedieobjektet og vælge tilvalget Start KPlayer, som beskrives nedenfor.

Det følgende er en fuldstændig liste med element i brugergrænsefladen som KPlayers delprogram sørger for når det er muligt. Når delprogrammet er indlejret i en netside, er det dog kun den sammenhængsafhængige menu som vises med et højreklik der vil være tilgængelig.

Menuen Afspiller

Denne menu indeholder valgmulighederne Afspil, Pause, Stop, Fremad, Hurtigt fremad, Tilbage, Hurtigt tilbage og Tilbage til begyndelsen fra menuen Afspiller i det fuldstændige KPlayer-program, og valgmulighederne Mindsk lydstyrke, Øg lydstyrke og Stum fra dets undermenu Lyd, samt tilvalget Behold proportion fra den generelle sammenhængsafhængige menu og tilvalget Egenskaber fra menuen Fil i det fuldstændige KPlayer-program, samt tilvalget Start KPlayer fra delprogrammets sammenhængsafhængige menu som beskrives nedenfor.

Hovedværktøjslinje

Denne værktøjslinje indeholder knapperne Afspil, Pause, Stop, Behold proportion, Lydstyrke og Egenskaber som er de samme som dem i hovedværktøjslinjen i det fuldstændige KPlayer-program.

Fremgangsværktøjslinje

Denne værktøjslinje er den samme som fremgangsværktøjslinjen i det fuldstændige KPlayer-program.

Lydstyrkeværktøjslinje

Denne værktøjslinje er den samme som lydstyrkeværktøjslinjen i det fuldstændige KPlayer-program.

Popop-menu

Ved at højreklikke på videoområdet i KPlayers delprogram indlejret i et andet program vises en sammenhængsafhængig menu.

Det øverste tilvalg i menuen er Start KPlayer som stopper afspilning, åbner det fuldstændige KPlayer-program, tilføjer multimediefilen eller url'en i spillelisten og begynder at afspille den. Det anbefales altid at du vælger dette tilvalg, eftersom det giver dig en bedre grænseflade og flere valgmuligheder når du afspiller multimedie.

Den sammenhængsafhængige menu indeholder også valgmulighederne Afspil, Pause, Stop, Behold proportion og Egenskaber, som er de samme som dem i den generelle sammenhængsafhængige menu i det fuldstændige KPlayer-program.