Ofte brugte IRC-kommandoer

Det følgende er en kort liste over ofte brugte IRC-kommandoer. Se RFC 2812 for en fuldstændig liste over alle kommandoer, eller besøg irchelp.org. For en liste af kommandoer der behandles specielt af Konversation, se Konversations kommandoer

/help

Giver en liste over kommander tilgængelige på denne server. Understøttes ikke af alle servere.

/help kommando

Sørger for hjælp for kommando. Understøttes ikke af alle servere.

/join #kanal

Går med i #kanal. Hvis kanalen ikke allerede findes, oprettes den og du bliver kanaloperator.

/part

Forlader nuværende kanal og lukker kanal-fanebladet .

/part #kanal

Forlader #kanal og lukker det tilsvarende kanal-faneblad. Synonym for /leave.

/me meddelelse

Sender meddelelse til kanalen ud for dit alias. Hvis dit alias for eksempel er Tux, ville meddelelsen Tux brygger en kop te vises ved at skrive /me brygger en kop te. Hvis der ikke er filtre for denne slags meddelelser, ser alle brugere dem. Denne slags meddelelser bruges oftest til at udtrykke ikke-verbal information, såsom din følelsesmæssige tilstand lige nu, eller hvad du fysisk sysler med. Hvis du forlader maskinen en kort stund, så brug kommandoen /away i stedet for.

/away meddelelse

Hvis nogen forsøger at sende dig en privat meddelelse eller indbyde dig til en kanal, vil de blive fortalt at du er borte fra din maskine med msg.

/away

Annullerer en /away meddelelse kommando.

/query alias

Opretter et nyt faneblad med brugerens alias for en privat konversation, almindeligvis kendt på IRC som en forespørgsel. Alt som skrives her ses kun hos dig og din partner.

/msg alias meddelelse

Sender meddelelse til brugeren med alias alias. Kun alias ser meddelelsen. Brug /query til længere konversationer.

/invite alias

Indbyder brugeren med alias alias til at gå med i en kanal. Kommandoen er især nyttig hvis kanalen kun er åben for indbudte.