Kapitel 3. Mappesammenligning og sammenfletning med KDiff3

Indholdsfortegnelse

Indledning
Start mappesammenligning eller sammenfletning
Sammenlign eller sammenflet to mapper:
Sammenlign eller sammenflet tre mapper:
Synlig information
Navnesøjlen
Søjlerne A/B/C og farvesammensætninger
Handlingssøjlen
Statussøjlen
Statistiske søjler
Udfør en sammenfletning
Tilvalg for at sammenligne og sammenflette mapper
Øvrige funktioner
Opdelt eller fuldskærmstilstand
Sammenlign og sammenflette en enkelt fil

Indledning

Ofte skal programmører ændre mange filer i en mappe for at opnå deres formål. For at opnå dette lader KDiff3 dig også sammenligne og sammenflette hele mapper rekursivt!

Selvom sammenligning og sammenfletning af mapper synes at være ganske selvklart, er der flere detaljer som du bør kende til. Det vigtigste er naturligvis det faktum at mange filer nu kan påvirkes af hver handling. Hvis du ikke har sikkerhedskopier af originale data, kan det være meget svært eller til og med umuligt at komme tilbage til originaltilstanden. Så inden du påbegynder en sammenfletning, skal du sørge for at data er sikret, og at det er muligt at nulstille. Om du laver et arkiv, eller bruger et versionskontrolsystem er din egen beslutning, men til og med erfarne programmører og integratører behøver sommetider gammel kildekode. Bemærk også at også selvom jeg (forfatteren til KDiff3) forsøger at gøre mit bedste, kan jeg ikke garantere at der ikke er fejl. Ifølge GNU GPL er der INGEN GARANTI af nogen slags for dette program. Så hvor ydmyg, og husk altid:

At fejle er menneskeligt, men for at virkelig lave rod i det behøves en maskine.

Så dette er hvad programmet kan gøre for dig: KDiff3 ...

  • ... læser og sammenligner to eller tre mapper rekursivt,

  • ... håndterer symbolske link særskilt,

  • ... lader dig bladre gennem filer med et dobbeltklik,

  • ... foreslår en sammenfletningsmulighed for hvert objekt, som du kan ændre inden mappesammenfletningen startes,

  • ... lader dig simulere sammenfletningen og giver en liste af handlingerne som ville ske, uden at virkelig gøre dem,

  • ... lader dig udføre sammenfletningen, og lader dig bestemme hvornår manuel interaktion behøves,

  • ... lader dig udføre valgt handling for alle punkter (tasten F7) eller markeret punkt (tasten F6),

  • ... lader dig fortsætte sammenfletningen efter manuel interaktion med tasten F7,

  • ... laver valgfrie sikkerhedskopier, med filendelsen .orig.

  • ...