Teknisk information

Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk.

For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4.

En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse.

Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil.

Naturligvis kan maskinerne senere indstilles til internetadgang ved at bruge en gateway-maskine.

Du kan frit bruge følgende adresser:

For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner.

Desuden er netmasken oftest indstillet til 255.255.255.0, så alle disse maskiner er medlemmer i samme delnet.

Visse adresser er reserverede for specielle ting, f.eks. 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing.

Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel.

En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren.