Kapitel 8. Filhåndteringen

KDE's filhåndtering er Konqueror. Konqueror's hjemmeside er på http://www.konqueror.org hvor du kan finde en Konqueror-specifik OSS.

8.1. Hvordan kan jeg ændre en mappes udseende i Konqueror?
8.2. Hvordan kan jeg lave ikke-anonyme FTP-overførsler med Konqueror?
8.3. Hvordan angiver jeg en opstartmappe for Konqueror?
8.4. Hvordan ændrer jeg navn på filer?
8.5. Hvad blev den slettede indgang fra min højreklik-sammenhængsmenu af?
8.6. Hvordan indstiller jeg de programmer som Konqueror bruger til at åbne forskellige typer filer?
8.7. Når jeg forsøger klikke på en mappe i Konqueror, får jeg beskeden: Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til inode/directory, men den kan ikke håndtere denne filtype.
8.8. Hvad er %i og %m i 'Kør'- linjen?
8.9. Hvordan får jeg Konqueror til at starte uden menulinje? Jeg kan ikke gemme en visningsprofil når menulinjen er usynlig.
8.1.

Hvordan kan jeg ændre en mappes udseende i Konqueror?

Højreklik på mappen, vælg Egenskaber, klik på den store ikon i den dialog der kommer frem og vælg en anden ikon.

For at ændre den ikon der vises for indgange i K-Menuen, bruges Menu-editor, der findes i Opsætning->Menu-editor.

8.2.

Hvordan kan jeg lave ikke-anonyme FTP-overførsler med Konqueror?

Normalt når du indtaster en URL som ftp://ftp.envaert.dk, vil Konqueror at logge på anonymt på FTP-serveren. Hvis du ønsker at logge på som en bestemt bruger, så indtast URL'en som ftp://brugernavn@ftp.envaert.dk i stedet for. Konqueror vil så bede dig om dit kodeord og forbinde til serveren.

8.3.

Hvordan angiver jeg en opstartmappe for Konqueror?

Brug højre museknap, klik på Hjem-ikonen og vælg Egenskaber. Under Program-fanebladet finder du formodentlig noget i retning af kfmclient openProfile filemanagement; vedhæng blot file:/hvor/du/oensker med den mappe i hvilken du vil at Konqueror skal starte.

8.4.

Hvordan ændrer jeg navn på filer?

Lav blot et højre-klik på filen og vælg Omdøb eller tryk på tastaturgenvejen F2 med en fil valgt.

8.5.

Hvad blev den slettede indgang fra min højreklik-sammenhængsmenu af?

I KDE 3.4 vises ikke længere menupunktet Slet som går forbi affaldsspanden som standard. For at aktivere dette, gå til Opsætning->Indstil Konqueror og vælg Opførsel i ikonlinjen til venstre. Markér afkrydsningsfeltet Vis menupunkt for 'Slet' som forbigår affaldsspanden.

8.6.

Hvordan indstiller jeg de programmer som Konqueror bruger til at åbne forskellige typer filer?

For at indstille filassociationer, skal du gå til KDE's kontrolcenter og vælge punktet Filassociationer under kategorien KDE-komponenter.

Antag at standard-PDF-fremviseren nu er KGhostView og du foretrækker at bruge KPDF som fremviser. Du skal så blot skrive pdf i søgefeltet for oven i dialogen, vælge pdf i program-gruppen og flytte KPDF opad. I fanebladet Indlejring kan du også vælge de komponenter andre programmer bruger til at vise filer (for eksempel, når der vises filer i Konqueror eller når Ark's indlejrede fremviser bruges).

8.7.

Når jeg forsøger klikke på en mappe i Konqueror, får jeg beskeden: “Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til inode/directory, men den kan ikke håndtere denne filtype.

Du skal sørge for at opsætning af indlejring for inode/directory er korrekt:

  1. I Konqueror, gå til Opsætning->Indstil Konqueror... og derpå til siden Fil-associationer.

  2. Åbn inode->directory i trævisningen.

  3. Klik på fanebladet Indlejring. Sørg for at Venstreklik-handling er sat til Vis fil i indlejret fremviser, og som standard Ikonvisning (konq_iconview) er for oven i Foretrukken rækkefølge for tjenester.

8.8.

Hvad er %i og %m i 'Kør'- linjen?

De bruges af alle KDE-programmer (da de er implementeret i KApplication og alle gode KDE-programmer laver et KApplication-objekt før de over hovedet kigger på kommandolinje-argumenterne).

En standardlinje for et KDE-program ser sådan her ud: foo ... %i %m -caption \"%c\". Temmelig forvirrende, -men det er designet på den måde så det kan integrere traditionelle, ikke-KDE-programmer så glat som muligt. Når Konqueror udfører linjen ovenfor vil den udvide kommandoen til foo -icon noget.png -miniicon noget_mini.png -caption \"Foo\". Både ikonen og miniikonen så vel som "Foo" er egenskaber definerede i .desktop-filen. Hvis ikonerne ikke er definerede, bliver de simpelthen til det kørbare filnavn foo.

På denne måde kan en bruger ændre tingene rundt i kmenuedit for hans eller hendes programmer. -caption-tilvalget er vigtigt, da ingen bruger vil acceptere at menupunktet Editor starter noget der hedder kedit-0.9pl4-build47. I stedet for forventer han et vindue der hedder Editor. Disse navne er endvidere lokaliserede, dvs en amerikansk bruger starter CD-Player og får et vindue der hedder CD-Player mens en dansk bruger starter Cd-afspiller og får et vindue der hedder Cd-afspiller.

8.9.

Hvordan får jeg Konqueror til at starte uden menulinje? Jeg kan ikke gemme en visningsprofil når menulinjen er usynlig.

Den nemmeste måde at gøre dette er at redigere Konquerors indstillingsfil manuelt. Tilføj følgende linjer tit ~/.kde/share/config/konquerorrc:

[KonqMainWindow]
MenuBar=Disabled

Når Konqueror genstartes, skulle menulinjen være skjult.