Værktøjsmenuen

Værktøjer->Send til terminal

Send teksten som for øjeblikket er markeret til den indbyggede terminalemulator. Ingen nylinje tilføjes efter teksten.

Værktøjer->Eksterne værktøjer

Denne undermenu indeholder alle eksterne værktøjer som du har indstillet.

Værktøjer->Skrivebeskyttet tilstand

Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering.

Værktøjer->Filtype

Vælg filtypesystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i Opsætning->Indstil editor... under fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument.

Værktøjer->Farvelægning

Vælg fremhævningssystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale fremhævningstilstand som indstillet i Opsætning->Indstil editor..., men kun for nuværende dokumentet.

Værktøjer->Indrykning

Vælg indrykningsstil som du vil have for det aktive dokument. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i Opsætning->Indstil editor..., men kun for nuværende dokument.

Værktøjer->Tegnsæt

Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i Opsætning->Indstil editor... under fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument.

Værktøjer->Linjeslut

Vælg den linjelutstilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale linjesluttilstand som indstillet i Opsætning->Indstil editor..., men kun for nuværende dokument.

Værktøjer->Stavning...

Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven):

Ukendt ord:

Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument.

Erstat med:

Hvis kontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, bliver det første vist her. Brugeren kan acceptere forslaget, indtaste sin egen rettelse, eller vælge et andet forslag fra næste felt.

Foreslagne ord:

Kontrollen kan liste et antal mulige erstatninger for ordet som håndteres. Ved at klikke på et af forslagene skrives ordet ind i feltet Erstat med ovenfor.

Sprog:

Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge hvilken ordbog/sprog som skal bruges.

I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er:

Tilføj til ordbog

Ved at trykke på denne knap tilføjes ordet i feltet Forkert stavet ord: til i kontrollens ordbog. Dette betyder at i fremtiden kommer kontrollen altid til at anse at dette ord er stavet rigtigt.

Erstat

Denne knap får kontrollen til at erstatte ordet som håndteres i dokumentet med ordet i feltet Erstat med:.

Erstat alle

Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet.

Ignorér

Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer.

Ignorér alle

Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord.

Bemærk

Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen.

Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er:

Hjælp

Dette aktiverar KDE's hjælpesystem startende med Kate's hjælpesider (dette dokument).

Færdig

Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet.

Annullér

Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet.

Værktøjer->Stavning (fra markør)...

Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet.

Værktøjer->Stavekontrol af markering...

Stavekontrollerer den nuværende markering.

Værktøjer->Indryk (Ctrl+I)

Dette øger paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne.

Værktøjer->Afindryk (Ctrl+Shift+i)

Dette mindsker paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne.

Værktøjer->Ryd indrykning

Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte.

Værktøjer->Justér

Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet.

Værktøjer->Kommentar (Ctrl+D)

Dette tilføjer et blankt tegn i begyndelsen af linjen hvor tekstmarkøren befinder sig eller i begyndelsen af alle markerede linjer.

Værktøjer->Fjern kommentar (Ctrl+Shift+D)

Dette fjerner et blankt tegn (hvis der er noget) fra begyndelsen af linjen hvor tekstmarkøren befinder sig eller fra begyndelsen af alle markerede linjer.

Værktøjer->Store bogstaver (Ctrl+U)

Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver.

Værktøjer->Små bogstaver (Ctrl+Shift+U)

Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver.

Værktøjer->Inledande stor bogstav (Alt+Ctrl+U)

Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver.

Værktøjer->Forbind linjer (Ctrl+J)

Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes.

Værktøjer->Bryd linjer mellem ord i dokumentet

Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: under fanebladet Redigering i Opsætning->Indstil editor....