Kapitel 7. Menuindgange

Oversætter: Erik Kjær Pedersen

Indholdsfortegnelse

Filmenuen
Redigeringsmenuen
Dokument-menuen
Vis-menuen
Bogmærker-menuen
Værktøjsmenuen
Menuen Sessioner
Opsætningsmenuen
Menuen Vindue
Hjælpemenuen

Filmenuen

Fil->Ny (Ctrl+N)

Denne kommando starter et nyt dokument i redigerings vinduet. I Dokumentlisten til venstre vil den nye fil hedde Uden navn.

Fil->Åbn... (Ctrl+O)

Viser KDE's dialog for at åbne filer, som lader dig åbne en eller flere filer.

Fil->Åbn nylige

Denne kommando tillader dig at åbne en fil fra en undermenu der indeholder en liste af nyligt redigerede filer.

Fil->Åbn med

Denne undermenu viser en liste med programmer som er kendte for at kunne håndtere det nuværende dokuments MIME-type. Ved at vælge en indgang åbnes det nuværende dokument med det program.

Desuden gør indgangen Andre... at dialogen 'åbn med' vises, som lader dig vælge et andet program som skal åbne den aktive fil. Filen kommer stadigvæk til at forblive åben i Kate.

Fil->Gem (Ctrl+S)

Denne kommando gemmer din fil. Brug den ofte. Hvis filens er Uden navn så bliver Gem til Gem som.

Fil->Gem som...

Giv navn til og omdøb filer med denne kommando. Den starter gem fil dialogen. Denne dialog virker helt ligesom åbn fil dialogen gør. Du kan bruge den til at navigere gennem dit filsystem, forhåndsvise eksisterende filer, eller filtrere din filvisning med filmasker.

Skriv det navn du ønsker at give filen du gemmer i Sted-kombinationsfeltet og tryk på O.k. knappen.

Fil->Gem alle (Ctrl+L)

Denne kommando gemmer alle ændrede filer.

Fil->Genindlæs (F5)

Genindlæser den aktive fil. Denne kommando er nyttig hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens du har den åben i Kate

Fil->Udskriv... (Ctrl+P)

Udskriv den aktive fil.

Fil->Eksportér som HTML...

Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside.

Fil->Send e-mail...

Åbn dit e-mail-program og tilføj filen som et bilag til brevet.

Fil->Luk (Ctrl+W)

Luk den aktive fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, vil du blive spurgt om du vil gemme filen før Kate lukker den.

Fil->Luk alle

Denne kommando lukker alle de filer du har åbne i Kate.

Fil->Afslut (Ctrl+Q)

Denne kommando lukker Kate og alle de filer du var ved at redigere. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer til nogen af filerne du var ved at redigere, vil du blive spurgt om du vil gemme dem.