Kapitel 2. Finde filer

Indholdsfortegnelse

Navn/Placering-fanebladet
Indhold-fanebladet
Egenskabsfaneblad

Navn/Placering-fanebladet

Når du starter KFind, vil du se helt enkelt vindue. Skriv navnet på den fil du søger efter i tekstfeltet der hedder Navngiven:. Vælg en mappe hvor du ønsker at søge i ved at skrive den i feltet Se i: eller ved at klikke på Gennemsøg... og trykke på Enter eller klik på Find. Hvis Medtag undermapper er afkrydset, vil alle undermapper startende fra din valgte mappe også blive gennemsøgt. Resultaterne vil blive vist i feltet nedenfor.

Du kan bruge følgende jokertegn:

Stjernen “*

Stjernen står for et vilkårligt antal manglende tegn (selv nul), hvilket betyder f.eks. søgning efter peter* kan finde filerne peter, peter.png og peter_må_ikke_læse_dette.kwd. På den anden side vil, pet*.kwd kunne finde petroleum.kwd og peter_må_ikke_læse_dette.kwd.

Spørgsmålstegnet “?

I modsætning til stjerne står spørgsmålstegnet for nøjagtigt et tegn, så pete? vil finde peter, men peter? vil ikke finde noget, da vore filer hedder peter og peter.png. Du kan putte lige så mange spørgsmålstegn i leddet som du ønsker, den vil finde nøjagtigt dette antal tegn.

Du kan naturligvis kombinere disse to jokertegn i et søgeled.