Opgavelinje-afsnittet

Dette afsnit ændre opsætningen af opgavelinjen. Ændringer påvirker den eksterne opgavelinje og også opgavelinje-programmer på Kicker eller afledte paneler.

Vis vinduer fra alle desktoppe

Hvis denne felt er afkrydset, vil opgavelinjen vise alle kørende programmer for hver desktop. Ellers er det kun programmerne fra den aktuelle desktop der vises.

Vis vinduesliste-knap

Afkrydsning af denne felt vil få den lille vinduesliste-knap til at blive vist.

Sortér opgaver efter virtuel desktop

Afkrydsning af denne felt vil få alle opgavelinje-knapper til at blive sorteret i en gruppe for hvert skrivebort, ellers bliver de sorteret efter den rækkefølge de er startet. Dette vil ikke påvirke grupperede opgaver hvid de er spredt over mere end en desktop.

Vis program-ikoner

Hvis denne felt er afkrydset vil hver opgavelinje-knap få ikonen for det kørende program ved siden af dens titel.

Vis kun minimerede vinduer

Hvis dette felt er afkrydset, er det kun vinduer som er blevet minimeret der vises i opgavelinjen. Hvis Vis vinduer fra alle desktoppe er afkrydset så vil alle minimerede vinduer blive vist. Ellers er det kun de minimerede vinduer for den nuværende virtuelle desktop der bliver vist.

Gruppér lignende opgaver

Dette er et tilvalg som hjælper dig hvis du ofte mangler plads i opgavelinjen. Hvis det er indstillet til Altid, grupperes flere instanser af samme program som en knap i opgavelinjen. Vælg Når opgavelinjen er fuld for at få panelet til kun at gruppere lignende aktiviteter hvis der ikke er meget plads tilbage i opgavelinjen.

Du kan definere musehandlinger på opgavelinje-knapper med indstillingerne i Handlinger-rammen. Hver handling kan være en af følgende:

Vis opgaveliste

Klik med museknappen vil åbne en menu der viser alle opgaver i denne gruppe. Hvis du klikker på en indgang i denne menu med en af museknapperne, vil det tilsvarende program blive aktivt.

Vis operationsmenu

Klik med museknappen vil åbne en menu med alle programmer i denne gruppe, hvor hvert program har sin vinduesmenu som en undermenu og der er nogle gruppespecifikke indgange såsom Luk alle hvilket lukker alle programmerne i gruppen, Alle til desktop som lader dig definere på hvilken desktop hele gruppen viser sig og Maksimér alle, Minimér alle og Genopret alle som udfører disse handlinger på alle programmer i gruppen.

Cykl igennem vinduer

Hvis denne handling vælges, vil hvert klik med museknappen på opgavelinje-knappen aktivere en af denne gruppes programmer, den ene efter den anden.

Aktivér opgave

Aktivér opgave: Klik med museknappen vil aktivere det første program i den gruppe uden at åbne gruppemenuen.

Hæv opgave

Det første program i denne gruppe vil blive sat i forgrunden uden at blive givet fokus.

Sænk opgave

Det første program i denne gruppe vil blive sat i baggrunden, Det vil ikke tabe fokus.

Minimér opgave

Det første program i denne gruppe vil blive minimeret. Hvis det allerede er minimeret vil det blive genoprettet igen.

Husk venligst at nogle af disse indstillinger kun har en virkning hvis en opgavelinje-knap indeholder mere end et program.