Kapitel 10. Indstilling af Konqueror

Pamela Roberts

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 3.2 (2003-11-06)

Indholdsfortegnelse

Værktøjslinjer
Genveje
Brugerdefinerede menuer
Anden opsætning

Ligesom resten af KDE, er Konqueror i høj grad indstillelig, så du kan få det udseende der bedst passer til dine behov og ønsker.

Værktøjslinjer

Når KDE lige er installeret, indeholder Konqueror's vindue en menulinje, en hoved- og sted-værktøjslinjer og muligvis en bogmærkeværktøjslinje.

Måske har du ikke brug for alle disse værktøjslinjer. For at skjule en af dem, går du ind i Opsætning->Værktøjslinjer-menuen og fjern krydset fra dets felt. For at vise en skjult værktøjslinje skal der blot afkrydses.

Menulinjen selv kan slås til og fra med genvejstastekombinationen Ctrl+M.

Ved venstre ende af hver linje ser du nogle lodrette kontroller. Ved at klikke med venstre museknap på dem “flader” du linjen ud, hvilket betyder at den er skjult men hurtigt kan genoprettes ved at klikke på de nu vandrette kontroller. Du kan også trække en linje til en ny position med disse linjer.

Hvis du klikker med højre museknap på værktøjslinjen, så vil du få en menu frem til at indstille denne linje. Du kan vælge orientering, tekstplacering og ikonstørrelse.

Ikonerne vist i de forskellige linjer kan ændres ved brug af Opsætning->Indstil værktøjslinjer..., hvilket får Indstil værktøjslinjer dialogen frem. Hoved- og ekstra-værktøjslinjer er opdelt i afsnit, såsom hovedværktøjslinjen <Konqueror>, hovedværktøjslinjen <khtmlpart> og den ekstra værktøjslinje <khtmlsettingsplugin>. Antallet og typen af disse afsnit vil afhænge af om Konqueror er i browser- eller filhåndteringstilstand og om du har Konqueror-plugin installeret.