Kapitel 5. Håndtering af dine filer

Indholdsfortegnelse

Brug af Konqueror
Åbning af filer
Træk og slip ikoner
Indstil filers egenskaber
Arbejd med arkiver og netværk
Brug af skabeloner for at tilgå programmer og enheder
Montering af enheder

En metafor som ofte bruges i grafiske brugergrænseflader er brugen af mapper til at repræsentere kataloger på din harddisk. Mapper indeholder filer og andre mapper. Et KDE-program ved navn Konqueror, KDE's filhåndtering, bruger denne metafor til at hjælpe dig med at håndtere dine filer.

Brug af Konqueror

Første gang du starter KDE, vil et vindue med mange ikoner fremkomme. Dette er et Konqueror-vindue som viser filerne i din hjemmemappe (det sted hvor dine personlige filer bliver gemt). Mappens sti angives i vinduets værktøjslinje. Hvis du ikke ser et sådant billede nu, så klik på det ikon på panelet der forestiller en mappe med et billede af et hus.

For at åbne en fil eller mappe, klik på den en enkelt gang med venstre museknap. Du kan også vælge Vindue->Vis navigationspanel fra menuen for at vise mappehierarkiet der tilbyder en mere direkte navigering, eller du kan redigere stien angivet under værktøjslinjen for hurtigt at komme til en bestemt mappe.

Åbning af filer

KDE kommer med et sæt programmer til at fremvise og redigere filer af mange almindelige typer, og når du klikker på en fil der indeholder f.eks. et dokument eller et billede, vil Konqueror starte det rette program til at fremvise filen. Hvis det ikke ved hvilket program det skal starte for at åbne den fil du klikkede på, vil det spørge dig om navnet på det program der skal startes. Når du har valgt programmet, vil Konqueror tilbyde at huske dit valg til næste gang du åbner en fil af denne type.

Bemærk

Konqueror bruger MIME-typer til at knytte filer til programmer.

Træk og slip ikoner

Du kan kopiere eller flytte en fil ved simpelthen at trække dets ikon til desktoppen, til et Konqueror-vindue eller til et mappeikon. Når du slipper knappen, viser Konqueror en menu som tillader dig at vælge mellem at kopiere filen, flytte den eller oprette et link til filen.

Bemærk

Hvis du vælger at oprette et link, laver KDE et symbolsk link (ikke et hårdt link), så hvis du flytter eller sletter den oprindelige fil, vil linket ikke længere fungere.

De fleste KDE-programmer understøtter også træk og slip-operationer: Du kan trække et ikon over på et kørende programs vindue eller hen på et programs ikon for at starte programmet med denne fil indlæst. Prøv at gøre det nu!

Indstil filers egenskaber

For at ændre en fils egenskaber, såsom dens navn og tilladelser, klikker du på filens ikon med højre museknap og vælger Egenskaber fra menuen.