Kapitel 16. Opsætning af en internetforbindelse

Lauri Watts

Indholdsfortegnelse

Kom online på den nemme måde
Nogle få ting du skal have parat før du starter
KPPPs guide
Start af guiden
Resten af guiden

KDE tilbyder en komplet internetoplevelse med alle de programmer du behøver for at udnytte Web, e-mail, Usenet og mange andre internet-teknologier fuldt ud. Men for at du kan få glæde af KDE's avancerede muligheder, skal du først online. Her er opskriften:

Hvis du bruger “dialup” (dvs. at du forbinder til internettet via et modem tilkoblet en telefonlinje), skal du indstille KDE's opkaldsprogram KPPP. Der er ingen grund til bekymring selv om det måske lyder kompliceret: KPPP har en avanceret konfigurationsguide der som regel letter opsætningen af din telefonforbindelse gevaldigt.

Hvis du har en bredbåndsforbindelse eller hvis du forbinder via et lokalnetværk, er tingene nemmere (fra KDE's side). Når du har indstillet forbindelsen vha. værktøjer fra din Linux®- eller UNIX®-distribution, vil KDE bruge denne forbindelse automatisk.

Kom online på den nemme måde

Nogle få ting du skal have parat før du starter

Hvis du har en nogenlunde moderne Linux®-distribution, vil du måske finde at resten af dette dokument er overflødigt. KPPP kommer med en smart lille guide der i mange tilfælde kan have dig oppe og kørende med en internetforbindelse på blot nogle få minutter.

Hvad enten du bruger guiden eller ej, skal du vide følgende før du begynder:

  • Din ISP's gruppe af modem-telefonnumre.

  • Dit brugernavn og kodeord til din ISP.

  • Din ISP's DNS-servere (en er tilstrækkelig, men to er bedre).

Anden mulig information du bør finde ud af for fuldt at kunne bruge din ISP's tjenester er:

  • Indkommende e-mail-servers adresse (ofte pop.yourisp.com eller mail.yourisp.com)

    Du skal også finde ud af om din ISP bruger POP3-protokollen eller IMAP.

  • Udgående (SMTP) e-mail-servers adresse (det kan være den samme som den indkommende e-mail-server, ellers hedder den ofte noget i retning af smtp.yourisp.com).

  • Usenet-nyheder (NNTP) server-adresse (muligvis news.yourisp.com eller nntp.yourisp.com).

  • Enhver proxy-server som din ISP har sat op.

Al denne information er formodentlig til stede i de papirer du modtog fra din ISP da du tilmeldte dig hos dem, ellers kan du finde det fra din ISP's telefonhjælp.

Udstyret med ovenstående, og en temmelig ny standard-installation af Linux®, vil du formodentlig finde at opsætning af en internetforbindelse er så enkelt som at køre KPPP-guiden.