Kapitel 1. Velkommen til KDE-brugervejledningen

Indholdsfortegnelse

Målet med denne bog
Hvad denne bog ikke er
Konventioner anvendt i denne bog
Systemlokaliteter
Oversigt, eller “hvor i brugervejledningen man skal lede

Denne brugervejledning giver et overblik over KDE som helhed. Vi antager her at du har en velfungerende standard-installation af et komplet KDE-desktopmiljø med tilhørende pakker. Denne bog bør være det første sted at søge efter oplysninger om simpel konfiguration af KDE eller om hvordan man udfører en hyppigt forekommende arbejdsopgave.

Målet med denne bog

Det første og eneste sted at søge efter svar på spørgsmål angående din KDE-oplevelse.

En kvikstartguide til hyppigt forekommende arbejdsopgaver - i de fleste tilfælde behøver du ikke kende til detaljerne omkring alle indstillingsmuligheder i et program for at komme til sagen og få arbejdet udført. Du finder trin-for-trin-vejledninger som vil fungere i de fleste situationer, og links til yderligere informationer hvis der opstår problemer.

Der er også nogle tips og tricks som demonstrerer de mest nyttige og imponerende muligheder i KDE sammen med metoder der sparer dig tid og besvær.